Diabetes
Velkommen i Diabetesambulatoriet ved Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Vi er et tværfagligt team bestående af læger, sekretærer, kliniske diætister og sygeplejersker.
Velkommen i Diabetesambulatoriet ved Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Vi er et
tværfagligt team bestående af læger, sekretærer, kliniske diætister og sygeplejersker.
Målsætning
Formålet med ambulatoriet er at vejlede, undersøge og behandle personer med diabetes samt forebygge
sendiabetiske følgesygdomme. Arbejdet bygger på gensidig tillid, idet det bedste udbytte opnås igennem
samarbejde og dialog.
Årlig kontrol
Ambulatoriet tilbyder 1 årlig kontrol af ca. 1,5 - 2 timers varighed, alt afhængig af om det er en årskontrol eller
en sammedagsscreening. Til årskontrollen er der en læge og sygeplejerske til stede. Vi ser på dine
medbragte blodsukkerværdier, på laboratoriesvar og måler blodtryk.
Vi laver en fodundersøgelse for følsomhed og puls samt ser på injektionssteder.
Ved sammedagsscreeningen vil du få foretaget en scanning af dine øjne.
Der er ikke afsat tid til diætvejledning ved klinisk diætist, men det kan bestilles, hvis der er behov herfor.
Individuelle kontroller
Ved øvrige konsultationer er der afsat ca. 20-40 minutter, hvor dine blodsukkerværdier bruges til justering af
insulin-/tabletbehandling. Desuden måles blodtryk og eventuelle problemstillinger drøftes.
Der er også mulighed for konsultation via telefon eller video.
INFO
Du skal overveje, hvad du gerne vil tale om ved alle dine besøg, samt medbringe nedskrevne
blodsukkerværdier eller medbringe dit blodsukkerapparat, som vi kan aflæse.
Forud for konsultationerne skal du få taget blodprøver og eventuelt aflevere urinprøve på nærmeste sygehus eller hos egen læge. Disse skal tages ca. 2 -3 hverdage inden kontrollen.
Du vil modtage en sms-besked, hvis du er tilmeldt denne service, eller via e-boks, som vil minde dig om din
tid hos os.
Kontaktperson
I ambulatoriet bestræber vi os på, at konsultationen foregår hos den samme læge/sygeplejerske. Du vil dog
kunne møde andre læger og sygeplejersker i ambulatoriet.
Afbud
Bliver du forhindret i at møde til den aftalte tid, skal du hurtigst muligt kontakte ambulatoriet, da vi således kan tilbyde tiden til en anden.
For kontaktoplysninger tryk her