Mad og drikke til patienter med levercirrose
Information til patient og pårørende
Når du har levercirrose (skrumpelever), har din krop dobbelt så stor et proteinbehov som raske.
Protein er kroppens byggemateriale. Det findes i mælk og syrnede mælkeprodukter, kød herunder fjerkræ, fisk, skaldyr, i ost, æg, skyr og i bælgfrugter som kikærter, linser og bønner. Det findes også i proteindrikke, som har et højt indhold af energi og protein. Det er ofte lettere at drikke end at spise, og det er derfor en god ide at supplere din mad med mælk og proteindrikke.
Proteindrikke kan købes på apoteket. Lægen kan lave en recept, så du kan få dækket 60 % af udgifterne. Drik typisk 2-3 proteindrikke dagligt.
Det kan være svært at spise en stor mængde protein, hvis du har nedsat appetit. Hvis du er begyndt at spise mindre portioner eller springe måltider over, skal du forsøge at spise mange små portioner i løbet af dagen eller erstatte nogle af dine måltider med proteindrikke.
Det er også vigtigt, at du drikker en proteindrik eller spiser noget proteinrig mad, inden du går i seng, så du undgår en lang periode uden protein.
Hvis du ikke får protein nok, vil du tabe muskler og mangle vitaminer. Du vil derfor have behov for vitamintilskud.
Hvis din appetit er meget lille, bør du tale med lægen eller sygeplejersken, som kan henvise dig til en diætist.
|
Kontakt Medicinske Sygdomme Mave-tarmsygdomme, Ambulatorium/Leverklinikken Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa Tlf.: 79 97 16 00 |
|
pinfoSHS-402907246-2687 | 15.09.2026 |