Skip til primært indhold

Væske i bughulen (ascites)

Information til patient og pårørende

Hvad er ascites?

Hvis du har levercirrose (skrumpelever), kan du få væske i bughulen (ascites). Det skyldes et øget tryk i bughulens blodkar.

Ved væske i bughulen kan du opleve ondt i maven, ubehag og åndenød. Der kan også komme infektion i væsken (bughindebetændelse).

Hvordan kan det behandles?

Hvis du får væske i bughulen, kan det behandles med vanddrivende medicin. Vanddrivende medicin kan påvirke salt- og væskebalancen i kroppen, og du skal derfor jævnligt have taget blodprøver til kontrol af dine væsketal. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at tappe væsken ud ved hjælp af et dræn. Det foregår i vores ambulatorium eller via røntgen afdelingen.

Hvad skal du være opmærksom på?

Du bør undgå salt i maden og saltlakrids, da det modvirker den vanddrivende medicin og binder væsken i kroppen. Derudover skal du ikke drikke mere end 2 liter væske dagligt.

Du skal være opmærksom på stigende vægt og øget maveomfang. Derfor skal du veje dig dagligt for at holde øje med vægtændringer. Du skal kontakte os, hvis du har taget mere end 4 kilo på en uge.

Kontakt

Medicinske Sygdomme

Mave-tarmsygdomme, Ambulatorium/Leverklinikken

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

Tlf.: 79 97 16 00


pinfoSHS-402907246-2690 |   15.09.2026

APPFWU02V