Skip til primært indhold

Herunder finder du mere om uddannelse og forventninger

Herunder finder du mere om uddannelse og forventninger

l

Lægesekretærelev & Sundhedsadministrativ koordinators hovedopgaver i praktikken

Dine hovedopgaver vil blive aftalt i samarbejde med afdelingens kliniske vejleder.
Vi vil fokusere læringen til de områder, hvor det giver mening at styrke dine kompetencer, men selvfølgelig også med øje for, at du skal være en del af teamet og opnå kendskab til vores grundlæggende arbejde.
Der vil derfor blive afholdt en forventningssamtale, hvor dette kan koordineres. Det afhænger selvfølgelig også af, hvor i uddannelsesforløbet du befinder dig og hvilke erfaringer du har opnået.

 

 

 

Ansvar for egen læring

Vi bifalder meget, at du som elev/studerende varetager egen uddannelse på en aktiv måde. Dukker der interessante opgaver/funktioner op, som du ønsker at dygtiggøre dig i, eller du har lyst og mod på at arbejde på nogle arbejdsrelevante projekter, så giver vi meget gerne plads og mulighed for det.

Vi anser det også som en vigtig kompetence, at du udvikler evnen til at se, hvor du med fordel kan hjælpe en presset kollega - "hvor kan jeg være behjælpelig?".

 

Forventninger til dig som lægesekretærelev/Sundhedsadministrativ koordinator


Vi forventer:

at du er aktivt deltagende og interesseret i din uddannelse
at du har gode danskkundskaber og ordenssans
at du ved tvivl henvender dig til enten vejleder eller anden kollega på afdelingen
at du kan modtage og følge konstruktiv kritik
at du selv er med til at præge dit uddannelsesforløb hos os
at du taler pænt til, med og om andre
at du vil føle dig som en del af vores team, når du er i praktik hos os
at du vil værdsætte, at vi alle er interesserede i at give dig de bedste forudsætninger for dit videre forløb som elev/studerende og måske kommende kollega
at du møder til tiden

Vejlederens rolle

Vejlederen er den gennemgående person under din praktik
Vejlederen gennemfører uddannelsessamtaler og er den røde tråd i dit forløb
Vejlederen giver dig samlet feedback på din faglige udvikling og din indfrielse af målene
Vejlederen behandler evt. personlige oplysninger om dig fortroligt
Vejledning i hverdagen


Afdelingsledelsens rolle

Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for uddannelsesforløbet.
Afdelingsledelsen sørger for, at der er de nødvendige rammer til stede for, at din uddannelse kan gennemføres.
Afdelingsledelsen vurderer og prioriterer opgaverne på afdelingen og er sparringspartner for vejlederen i uddannelses spørgsmål i forbindelse med dit ophold på afdelingen. Afdelingsledelsen fungerer som dine daglige ledere, mens du er her.


Vejledning i hverdagen

Alle lægesekretærer i Patologi deltager i din daglige vejledning, evt. afhængig af særlige kompetencer eller arbejdsområder. 

Du vil også få feedback fra kollegerne, når I har arbejdet sammen om en opgave. Vi anser det som et fælles ansvar at bidrage til din uddannelse, hvilket tilbyder variation i måden at lære på og i måden at anskue forskellige løsninger på.

APPFWU01V