Bækkenbrud
Vejledning og øvelser
Træningen foregår dagen efter indlæggelsen og/eller operationen. Der er meget vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med træningen.
Træningen foregår både sammen med en fysioterapeut og på egen hånd. Det er nødvendigt at træne, selvom det ikke kan undgås, at det gør ondt i bækkenet. Sørg derfor for at være tilstrækkelig smertedækket inden træningen.
Formålet med øvelserne er, at vedligeholde muskelstyrken samt hofternes ledbevægelighed. Endvidere er det medvirkende til at bedre blodomløbet.
Alt efter, hvor bruddet befinder sig, kan det være forskelligt, hvor meget du må støtte på benene.
Højre ben:
Støtte
Skyggestøtte: _______kg.
Ikke støtte
Venstre ben:
Støtte
Skyggestøtte: _______kg.
Ikke støtte
Sådan skal du træne
De afkrydsede øvelser udføres med 10 gentagelser 3 gange dagligt, gerne med begge ben, såfremt ikke andet er anført.
Øvelser
Øvelse 1
Lig på ryggen. Vip med fødderne. Øvelsen kan også udføres i siddende udgangstilling.
Øvelse 2
Lig på ryggen. Pres benene ned i underlagt og knib ballerne sammen, hold spændingen mens du tæller til 5 og slap af igen.
Øvelse 3
Lig på ryggen. Bøj og stræk benet så meget du kan. Foden skal blive i underlaget hele tiden. Brug evt. en pose under foden eller et håndklæde under låret for at gøre øvelsen lettere.
Øvelse 4
Lig på ryggen med samlede ben. Før det ene ben ud til siden og tilbage igen. Benet skal blive i underlaget hele tiden. Læg evt. en plastikpose under hælen for at gøre øvelsen lettere.
Øvelse 5
Lig på ryggen med bøjede ben. Knib ballerne sammen og løft bækkenet så højt som muligt. Sænk langsomt igen.
Øvelse 6
Sid på en stol. Stræk det ene ben, samtidig med ryggen holdes ret. Placer evt. en vægtmanchet omkring anklen for at gøre øvelsen sværere.
Øvelse 7
Sid på stolen med lårene understøttet. Løft låret på det opererede ben fri af stolen og sænk igen.
Øvelse 8
Stå med vægten ligeligt fordelt på begge ben og fødderne pegende lige frem. Stå op på tæerne og vip tilbage på hælene.
Øvelse 9
Stå med vægten på det raske ben. Løft træningsbenet op og sænk det langsomt igen.
|
Kontakt Ergo- og Fysioterapien, Aabenraa Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 61 63 |
Kontakt Ergo- og Fysioterapien, Sønderborg Sydvang 1 6400 Sønderborg 79 97 19 01 |
|
pinfoSHS-189337608-150 105864 | 28.04.2026 |