Brud omkring albuen
Vejledning og øvelser med vinkelgips
Vær opmærksom på følgende, mens gipsbandagen er på
- Gipsbandagen skal tillade, at fingrene kan knyttes og strækkes helt. Det betyder, at fingerspidserne skal nå ned i håndfladen. Tommelfingeren skal ligeledes kunne bevæges frit.
- Om bandagen strammer eller gnaver.
- Kuldefornemmelse og evt. sovende fornemmelser i fingrene.
- Voldsomme eller tiltagende smerter.
Har du ovennævnte gener, og hvis hævelsen ikke aftager efter øvelserne, kontakt da skadestue eller det ambulatorium, hvor du sidst er blevet tilset.
Sådan skal du træne
Øvelserne udføres med 10-15 gentagelser 2-3 gange dagligt.
Mens gipsen er på, er det vigtigt at vedligeholde bevægeligheden i skulder og fingre. Det gøres ved at bruge armen så meget som muligt. F.eks. til lette daglige funktioner, hvis dette er muligt.
Gode råd
Aflastning
Brug slyngen som aflastning.
Hvilestilling
Dette kan være en god hvilestilling for armen.
Hævelse
Arm, hånd og fingre kan hæve lidt de første par uger. Det er meget vigtigt at mindske denne hævelse.
Løft armen over hovedet, samtidig med at fingrene knyttes og strækkes. Gentag 10-20 gange hver time i dagtimerne.
Om natten er det vigtigt, at armen er understøttet og placeret højt. F.eks. ved hjælp af en pude.
Øvelser
Øvelse 1
Stræk fingrene så meget som muligt og bøj herefter i grundleddet (der hvor knoerne sidder).
Øvelse 2
Knyt hånden i en glidende bevægelse, så fingerspidserne når håndfladen. Vær opmærksom på, at alle fingerled bøjes. Stræk derefter fingrene helt ud. Hjælp evt. til med modsatte hånd, hvis det er svært.
Øvelse 3
Spred og saml fingrene.
Øvelse 4
Bevæg tommelfingeren hen mod lillefingeren og stræk den derefter så langt bagud som muligt.
Øvelse 5
Før spidsen af tommelfingeren mod de øvrige fingerspidser én efter én, så der dannes et O med hver finger.
Øvelse 6
Før armen ud til siden. Hjælp evt. til med modsatte hånd.
Øvelse 7
Før armen bagud.
Øvelse 8
Før hånden op til modsatte skulder.
|
Kontakt Ergo- og Fysioterapien, Aabenraa Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 61 63 |
Kontakt Ergo- og Fysioterapien, Sønderborg Sydvang 1 6400 Sønderborg 79 97 19 01 |
|
pinfoSHS-189337608-153 105688 | 19.06.2026 |