CRPS

Komplekst regionalt smertesyndrom

Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret. Pjecen kan også med fordel læses af pårørende og andre i omgangskredsen, der har behov for at vide mere om sygdommen.

Hvad står CRPS for?

På dansk hedder sygdommen komplekst regionalt smertesyndrom og forkortelsen "CRPS" kommer fra det engelske "Complex Regional Pain Syndrome".

Tidligere var betegnelsen for sygdommen refleksdystrofi og begge navne for benyttes stadig.

Hvad er CRPS?

CRPS er en sygdom i nervesystemet, som blandt andet kommer til udtryk ved stærke og længerevarende smerter. CRPS kan opstå efter en skade i vævet eller efter en operation.

Nervesystemet

Vores nervesystem består, kort fortalt, af hjernen, rygmarven og et utal af nerver, som overalt i kroppen og på huden ender i nervefølere.

En del af nervesystemet er det, vi kalder det autonome nervesystem. Det fungerer uafhængigt af vores vilje. Det er f.eks. bestemmende for, om blodkarrene er udvidede eller sammentrukne, og om vi sveder.

Hele nervesystemet arbejder sammen, så når der sker aktivitet i et område, vil det også påvirke andre områder.

Hjernen varetager også den funktion, at bearbejde vores følelser, humør og tanker.

Ved akut smerte

Normalt vil der ske følgende, hvis man får en skade: Nervefølere lokalt i området bliver påvirket og sender smertesignaler op til hjernen igennem nervesystemet, så vi bliver alarmeret. Signaler vil hurtigt gå den anden vej til musklerne, så vi kan passe på os selv og f.eks. trække hånden væk, hvis vi har brændt os.

På vejen til og fra hjernen kan nervesystemet skrue op og ned for smerten. Smertefølelsen kan blive fremmet, hvis der er behov for, at vi forstår problemet hurtigt, og den kan blive dæmpet, så vi kan klare os videre på trods af skaden og smerten.

Via det autonome nervesystem sættes der gang i ophelingsprocesser i det skadede område, hvilket kan ses som lokal rødme, varme, hævelse og senere dannelse af arvæv. Oftest vil disse processer aftage relativt kort tid efter skaden.

Udvikling af CRPS

Af ukendte grunde overreagerer nervesystemet i nogle tilfælde på skader. Vævet heler fint op, men nervesystemet påvirkes, så nogle af symptomerne varer længere og er alvorligere end det, der kunne forventes efter skaden. I nervesystemet sker der forskellige forstyrrelser og ubalancer, så der f.eks. bliver ved med at blive sendt smertesignaler til hjernen. Nervefibre i muskler og hud, som ellers skulle sende andre signaler til hjernen, f.eks. berøringssignaler, kan i stedet "blive forvirrede" og begynde at sende smertesignaler over lang tid samt "forkerte smertesignaler" som kan gøre, at hjernen bliver overfølsom over for smerte og reagerer mere voldsomt på signalerne. Hvert smertesignal kan så opfattes som værre, end det blev opfattet i starten.

På den måde skal der efterhånden mindre til at for at udløse smerter. Smerterne kan brede sig til et større område end skadesområdet, smerterne kan vare i længere tid og effekten af smertestillende medicin kan være dårligere. Det kan også medføre, at smerter andre steder i kroppen føles kraftigere, fordi nervesystemet generelt er blevet mere følsomt.

I det autonome nervesystem udvikles også ofte ubalancer, så f.eks. rødme, varme eller kulde vedvarer i længere tid end forventet.

At have CRPS

Det er desværre let at komme ind i en ond cirkel. Smerter og nedsat bevægelse gør, at man aflaster, bruger kroppen forkert eller bliver inaktiv. Dette vil være et signal til det autonome nervesystem om at reducere blodcirkulationen og dermed ilten til området. Herved vil smertefølerne i området irriteres yderligere, så smerterne og andre symptomer forværres. Da smerterne både påvirkes af for lidt og for megen aktivitet, kan smerterne variere meget i styrke. Det er vigtigt at huske på, at forøgede smerter ikke er udtryk for en ny skade i området. Det er ikke længere den oprindelige skade, der er årsag til smerterne, men i stedet forstyrrelsen i nervesystemet.

Psyken kan påvirke smerteoplevelsen både i negativ og positiv retning ved at påvirke det autonome nervesystem og ændre produktionen af hormoner og signalstoffer til nerverne.

Bekymring, angst og stress kan øge smerten, hvorimod glæde, tryghed, følelse af kontrol og positiv tænkning kan mindske smerten.

Behandling

Behandlingen er individuel og helt afhængig af symptomerne.

Den omfatter oftest ergoterapi og/eller fysioterapi samt medicinsk behandling.

Selvbehandling og din egen håndtering af smerterne er af allerstørste vigtighed:

• Både genoptræningen og dine daglige aktiviteter skal være styret af dine smerter. Hvis du får smerte opblussen, som varer mere end to dage, er aktivitetsniveauet ikke passende.
• Når man har CRPS, er det meget vigtigt at være aktiv og bevæge sig så normalt som muligt for at øge blodcirkulationen samt bevare bevægelighed og styrke. Da det samtidigt er meget vigtigt ikke at øge smerterne, må du forsøge at finde en balance, så du undgår for meget og forkert brug af kroppen og samtidig undgår for lidt brug af kroppen.
• Mange med CRPS vil opleve, at humøret påvirkes. Det er svært, at sygdommen ændrer ens liv så meget, og fremtiden kan virke usikker og uvis. Ligeledes kan en eventuel manglende forståelse fra omgivelserne også være svær at håndtere. En positiv indstilling til livet og til din situation kan være med til at mindske smerterne, hvorfor det er vigtigt også at arbejde med dette. Det er ikke altid nemt, og det kan være vigtigt med støtte fra omgivelserne og eventuelt fra sundhedspersonalet.

Prognose

Sygdommen er langvarig. Smerterne og de andre symptomer kan forsvinde helt eller delvist, men kan desværre også i større eller mindre grad vare ved. Ændringer i tilstanden kan ske efter flere år.

Gode råd i dagligdagen

• Tag smerterne alvorligt.
• Læg en plan - prioriter det der skal gøres dagligt.
• Gør mest af det der giver glæde.
• Start med et realistisk lavt niveau i aktiviteterne.
• Opbyg gradvist og systematisk niveauet i aktiviteterne.
• Lav lidt af gangen - ikke alt på én gang.
• Bestem dig på forhånd for, hvornår du senest skal stoppe med aktiviteten.
• Hold regelmæssige pauser.
• Skift ofte stilling, både under aktiviteter og i hvile.
• Undgå lange perioder med enten aktivitet eller hvile.
• Sørg for at komme i bedst mulig fysisk form og vær så aktiv du kan, uden at smerterne forværres.
• Lær at slappe af.
• Få familie og venner til at støtte dig i det du kan og ikke kun i det du ikke kan.
• Arbejd på at blive tilfreds med det du kan.
• Lad være med at modarbejde smerten, men prøv i stedet at samarbejde med smerten, og lad det være dig der bestemmer.

Gode råd ved tilbagegang

• Bevar roen - gå ikke i panik.
• Tænk på hvad der gør dig godt, og gør noget godt for dig selv.
• Accepter, at du må lave mindre end du ønsker og måske har planlagt.
• Hold længere hvilepauser.
• Øg igen aktiviteterne, når der er bedring.

Kontakt Ergo- og Fysioterapien, Aabenraa Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 61 63

Kontakt Ergo- og Fysioterapien, Sønderborg Sydvang 1 6400 Sønderborg 79 97 19 01

pinfoSHS-189337608-52 141410|07.04.2026