Skip til primært indhold

Dupuytrens kontraktur

Vejledning og øvelserDu er blevet opereret for Dupuytrens kontraktur, også kaldet kuskefinger.

Sygdommen er en fortykkelse i håndfladens bindevævsplade, som ligger mellem huden og bøjesenerne.

Det er forventeligt, at forløbet strækker sig over 1-3 måneder hvor du gradvist vil opleve en bedre funktion af din hånd.

Kraft og udholdenhed genoprettes langsomt, så der kan gå flere måneder, inden du har opnået den fulde effekt af operationen.

Det videre forløb

Der skal eventuelt fremstilles en skinne til din hånd, som skal anvendes om natten fra op til 3 måneder og op til et halvt år.

Hvis forholdende ser fredelige ud, kan du med højst sandsynlighed varetage træningen selvstændigt. Det vil ofte være de øvelser, der er vist i dette program, men øvelser kan blive ændret eller tilføjet efter vurdering af din ergoterapeut. Det er vigtigt, at du laver øvelserne dagligt.

Hvis det vurderes nødvendigt, vil du blive tilbudt træning i håndterapien eller i kommunen.

Hvis din hånd er meget hævet, kan du gøre følgende:

  • Stræk armen op mod loftet med strakt albue og bagefter ind mod brystet. Udfør med 10-20 gentagelser hver time.
  • Hold så vidt muligt hånden over hjertehøjde, og undgå at albuen kommer til at fungere som en vandlås.
  • Masser huden i det hævede område.

Sådan må du bruge hånden

Udover øvelsesprogrammet er det vigtigt, at du bruger hånden i lette daglige gøremål som fx at spise med kniv og gaffel og påklædning.

Tungere belastning som støvsugning, gulvvask og havearbejde bør undgås de første 6-8 uger efter operationen.

Bilkørsel skal kunne foregå forsvarligt og er typisk 3-6 uger efter operationen.

Sygemelding fra arbejde

Sygemelding fra arbejde vil være individuelt og kan blandt andet afhænge af sårheling og arbejdets karakter, men du må forvente at være sygemeldt i 1-2 måneder.

Under hensyntagen til det helende væv i din håndflade, tåler det sandsynligvis ikke fuld belastning eller tryk før der er gået 2-4 måneder.

Arvævsbehandling

Når såret er helet, kan arret føles stramt, hårdt og hævet. Det kan godt tåle og har godt af, at blive masseret flere gange dagligt. Brug en almindelig uparfumeret håndcreme og lav små cirkelbevægelser både henover arret, men også gerne i huden omkring arret. Du vil det næste år opleve at arrene bliver blødere og mere eftergivelige.

Sådan skal du træne

Når du træner bevægelighed i din hånd, skal du være opmærksom på, at du ved hver bevægelse når det punkt, hvor du mærker det strammer.

Udfør øvelserne 3 gange dagligt. Hver øvelse udføres med 5-10 gentagelser.

Øvelserne er delt op i passive og aktive øvelser. Passive øvelser betyder at fingeren bøjes ved hjælp af den anden hånd. Aktive øvelser betyder at fingeren bøjes og strækkes med egen muskelkraft.

Passive øvelser

Øvelse 1

Bøj fingrene passivt, dvs. før fingerspidserne blødt mod håndfladen på din ikke-opererede hånd ved hjælp af den raske hånd til det strammer.

Hold stillingen i minimum 5 sekunder. Vær opmærksom på, at kno-og fingerled bøjes.

Bøj fingrene passivt, dvs. før fingerspidserne blødt mod håndfladen på din ikke-opererede hånd ved hjælp af den raske hånd til det strammer. Hold stillingen i minimum 5 sekunder. Vær opmærksom på, at kno-og fingerled bøjes.

Øvelse 2

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Stræk din finger ved hjælp af din ikke-opererede hånd til det strammer. Hold stillingen i minimum 5 sekunder.

Aktive øvelser

Øvelse 3

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Bøj mellemleddet. Støt grundleddet med den anden hånd.

Øvelse 4

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Bøj yderleddet. Støt grund- og mellemleddet med den anden hånd. Mellemleddet skal være let bøjet.

Øvelse 5

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Knyt hånden. Bøj fingrene i en glidende bevægelse til fuldt håndknyt.

Øvelse 6

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Stræk fingrene helt. Læg din hånd og underarm på et bord. Saml og spred fingrene.

Ved problemer

Hvis der opstår problemer i træningsforløbet, f.eks. voldsomme smerter, rødme eller hævelse, kan du kontakte håndterapien på telefon 79 97 19 01, skadeklinikken eller lægevagten.

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 61 63

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Sønderborg

Sydvang 1

6400 Sønderborg

79 97 19 01


pinfoSHS-189337608-58 135792|27.03.2026

APPFWU02V