Skip til primært indhold

For tidligt fødte børn

ForældrevejledningEt billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Denne vejledning er beregnet til forældre til børn født i uge 32 eller tidligere og som vejer mindre end 1500 gram ved fødslen.

Det præmature barn skal på mange måder vænne sig til verdenen udenfor en neonatalafdeling.

Barnet kender bedst sine forældre, som derfor efter udskrivelsen, kan give det præmature barn den ro, tryghed, faste rytme, forudsigelighed, omsorg og nærvær, som barnet har brug for.

Sanser

Det præmature barns sansesystem er endnu ikke færdigudviklet. Det mangler den tid i livmoderen, hvor det skulle være modnet uden mange ydre påvirkninger. I de nye omgivelser vil der være lyde, dufte og kontakt med nye mennesker, som kan være overvældende for barnet.

  • Du kan hjælpe dit barn bedst ved at skærme det mod for mange, kraftige sansepåvirkninger.
  • Kropskontakt med barnet er meget vigtigt. Det stimulerer følesansen. Vær så tæt på barnet som muligt, når det er vågent. Tag barnet ind til kroppen, når det bliver uroligt. Lig hud mod hud med barnet.
  • Prøv ind imellem at få øjenkontakt med barnet, men giv det lov til at sige fra. Stimuler ikke for længe og giv ikke for mange eller for kraftige stimuli ad gangen.
  • Bestræb dig på at dine bevægelser er rolige og harmoniske, når du håndterer barnet. Faste tryk er mere behagelige end lette berøringer.
  • Tal sagte i nærheden af barnet og undgå høj musik og høje, uventede lyde. Når det bliver større, kan du sidde ansigt mod ansigt med dit barn og snak med dæmpet stemme. Brug ligeledes puslesituationen til den gode kontakt.
  • Gyng/vug dit barn stille. Dette stimulerer balancesansen. Når barnet bliver større, kan du eventuelt sidde i en gyngestol og slappe af med barnet.

Lejring

Et barn, der er født til tiden, ligger med bøjede arme og ben. Det præmature barn ligger ofte i en strakt stilling og har et anderledes bevægemønster.

  • Støt barnet med reden, hesten og/eller birdy-lejringspuden, både når det ligger på maven og på siden og til dels på ryggen. Hvis barnet ligger på siden, er det vigtigt at hænder og fødder ligger samlet, samt at undgå, at hovedet er bøjet bagover.

Barnet oplever mere tryghed i starten efter hjemkomst ved at ligge i en lift end i en tremmeseng.

  • Som følge af den langvarige kuvøsebehandling vil det præmature barns hoved ofte have en lidt aflang facon. Du kan bruge en krans til hovedet for at rette på den aflange facon. Husk, at den KUN må bruges under puslinger.
  • Barnets hoved kan formes ved korrekt lejring. Vær opmærksom på, at barnet skiftevis skal ligge med hovedet drejet til højre og til venstre side.

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Fra venstre til højre: Hest, birdy med betræk, birdy, hue til CPAP, krans til hovedet, tæppe.

Motorisk stimulation

Det er vigtigt, at barnet får de optimale muligheder for at udvikle sig normalt motorisk. Du må gerne lave lidt babygymnastik i forbindelse med pusling, men læg mærke til barnets signaler, idet det nemt kan blive overstimuleret.

Fra uge 34

  • Stræk barnets arme på skift op langs hovedet og ud til siderne.
  • Lad barnet gribe fat om dine fingre, så hånden bøjer.
  • Lad arme og ben krydse på midten af kroppen.
  • Lav cykelbevægelse med benene.
  • Lad barnet sparke fra med fødderne mod dine hænder.
  • Barnet trilles langsomt fra side til side på puslebordet, i stedet for at blive løftet ved fx bleskift eller påklædning.
  • Lav rotationer med hofterne.

Fra uge 36

  • Få barnet om på maven at ligge i dets vågne timer. Gerne flere gange dagligt. Barnet får ved denne øvelse bedre hovedkontrol.
  • Lad barnet ligge på maven noget af tiden, når det er vågent. Læg evt. en hånd på barnets numse og støt barnets ben ind under kroppen. Så er det lettere for barnet at løfte hovedet.
  • Læg dig selv på ryggen med barnet på din mave, så I kan tale sammen.

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Ambulant forløb

Det præmature barn skal ses af en ergo-/fysioterapeut til en motorisk screening inden udskrivelse. Ergo-/fysioterapeuten vil vurdere barnets bevægelser, suttefunktionen og dets kontakt og vil vejlede med hensyn til stimulation og lejring.

Ergo-/fysioterapeuten vil i samarbejde med lægen i neonatal ambulatoriet følge barnets udvikling efter udskrivelsen. Kontroltiderne bliver udregnet efter barnets korrigerede alder, det vil sige fra moderens terminsdato. I indkaldes til kontroltiderne.

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 61 63

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Sønderborg

Sydvang 1

6400 Sønderborg

79 97 19 01


pinfoSHS-189337608-19 169403|15.04.2026

APPFWU01V