Skip til primært indhold

Håndledsbrud

Vejledning og øvelser Du har haft et håndledsbrud og skal nu bruge armen/hånden igen.

Når gipsen er fjernet, kan hånden tåle at blive brugt til de fleste ting. Undgå dog tunge løft de første par uger. Det er meget vigtigt, at hånden hurtigst muligt inddrages i de daglige gøremål (f.eks. hårvask, påklædning, lettere rengøring og madlavning). En rettesnor er, at alt er tilladt blot smerterne ikke forværres væsentligt.

Smerte

Det er ikke usædvanligt at få smerter efter et håndledsbrud - smerterne kan lindres med smertestillende håndkøbsmedicin.

Hvis hånden har tendens til at hæve

  • Udfør nedenstående venepumpeøvelse
  • Hold den mest muligt over hjertehøjde. Når du sidder eller ligger, kan armen placeres højt på puder.

Venepumpeøvelse

Stræk begge arme op og stræk fingrene. Bøj derefter albuerne og knyt hænderne. Gentag øvelsen 20 gange hver 1/2 - 1 time.

Bøj derefter albuerne og knyt hænderne. Gentag øvelsen 20 gange hver 1/2 - 1 time.

Stræk begge arme op og stræk fingrene. Bøj derefter albuerne og knyt hænderne. Gentag øvelsen 20 gange hver 1/2 - 1 time.

Opvarmning

Inden der startes på øvelserne, varmes op for at blødgøre muskler og led.

Klem og slip om en svamp i lunkent vand i 10 minutter. Hvis hånden er meget hævet, lav da ovenstående venepumpeøvelse i stedet.

Sådan skal du træne

Udfør øvelserne 2-3 gange dagligt med 5-10 gentagelser. Udfør øvelserne i langsomt tempo fra yderstilling til yderstilling.

Det er almindeligt, at øvelserne medfører træthed, uro og ømhed.

Bevægeligheden og kraften vil gradvis blive bedre, især de første 2-3 måneder, og der kan ske fremgang i 1/2-1 år.

Øvelse 1

Hold underarmen vandret og albuen ind til kroppen.

Vend håndfladen skiftevis nedad og opad.

Hold underarmen vandret og albuen ind til kroppen. Vend håndfladen skiftevis nedad og opad.

Øvelse 2

Sid med siden til et bord. Læg armen på bordet, så hånden hænger ud over bordkant.

Bøj håndleddet skiftevis op og ned med afslappede fingre.

Sid med siden til et bord. Læg armen på bordet, så hånden hænger ud over bordkant. Bøj håndleddet skiftevis op og ned med afslappede fingre.

Øvelse 3

Placér underarmen på bordet.

 Før hånden skiftevis mod tommel- og lillefingerside.

Placér underarmen på bordet. Før hånden skiftevis mod tommel- og lillefingerside.

Øvelse 4

Knyt hånden i en glidende bevægelse, så fingerspidserne når håndfladen. Vær opmærksom på, at alle fingerled bøjes.

Stræk derefter fingrene helt.

Knyt hånden i en glidende bevægelse, så fingerspidserne når håndfladen. Vær opmærksom på, at alle fingerled bøjes. Stræk derefter fingrene helt.

Øvelse 5

Spred og saml fingrene.

Vær opmærksom på mellemrummet mellem tommel- og pegefinger.

Spred og saml fingrene. Vær opmærksom på mellemrummet mellem tommel- og pegefinger.

Øvelse 6

Før spidsen af tommelfingeren mod de øvrige fingerspidser én efter én (dan et O)..

 Lad tommelfingerspid-sen glide ned ad lillefingeren til lillefingerens grundled.

Før spidsen af tommelfingeren mod de øvrige fingerspidser én efter én (dan et O). Lad tommelfingerspidsen glide ned ad lillefingeren til lillefingerens grundled.

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 61 63

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Sønderborg

Sydvang 1

6400 Sønderborg

79 97 19 01


pinfoSHS-189337608-65 133241|27.03.2026

APPFWU02V