Skip til primært indhold

PEP-fløjte / PEP-maske

Behandling til børn, forældrevejledning

Formålet med behandlingen er

  • At rense luftvejene for slim, som er svært at hoste op.
  • Illustration af lungerne. I det PEP-fløjte / PEP-masken ændrer på trykforholdene i lungerne, forebygges og afhjælpes aflukning af de små luftveje.

Illustration af en PEP-fløjte og en PEP-maske.

PEP-fløjten / PEP-maske består af

  • Fløjte eller maske med fløjte.
  • Lille modstandsrør på udåndingssiden.

Funktion af PEP-fløjte / PEP-maske

Når man bruger fløjten / trækker vejret gennem masken, går luften frit gennem indåndingssiden.

Når man ånder ud mod modstanden, bliver lufttrykket i lungerne større. Det betyder, at de små luftveje åbnes eller holdes åbne, så lungerne luftes bedre igennem og slimet løsnes, så det lettere kan hostes op.

Et lille barn der gives PEP-maske siddende hos sin forældre. Sådan bruges PEP-fløjten / PEP-masken til små børn

Sid med barnet i opret stilling på dit skød. Masken holdes tæt for næse og mund. Er barnet uroligt, hold da med den ene hånd på barnets baghoved og masken i den anden – lad eventuelt en anden hjælpe dig.

Når barnet puster i en fløjte, skal munden lukkes tæt til. Vejret trækkes ind gennem næsten og pustes ud gennem mundstykket.

Lad barnet trække vejret ____ gange.

Hold en pause, til barnet trækker vejret roligt og får mulighed for at hoste.

Gentag ____ gange eller ____ minutter.

Hvis barnet ikke hoster spontant, kan du ændre barnets stilling. Læg f.eks. barnet på maven over dine knæ eller over din skulder.

Masken anvendes ____ gange dagligt.

Fløjten / masken anvendes

____ Indtil barnet trækker vejret frit / hoster uden hørbart slim.

____ Indtil der bliver taget kontrolrøntgen.

____ Varigt brug (aftales med fysioterapeuten ved udskrivelse).

Forsøg at være positiv indstillet over for behandlingen, da barnet hurtigt mærker ding indstilling og lettere acceptere behandlingen.

Et større barn der sidder selvstændigt med PEP-masken. Sådan bruges PEP-fløjten / PEP-masken til større børn

Siddende ved et bord med albuerne støttet på bordet og fødderne i gulvet.

Når barnet puster i en fløjte, skal mundes lukkes tæt til. Vejret trækkes ind gennem næsen og pustes ud gennem mundstykket.

Når masken anvendes, holdes den helt tæt for næse og mund.

Lad barnet trække vejret ____ gange i masken.

Hold en pause, til barnet trækker vejret roligt og får mulighed for at hoste.

Gentag ____ gange eller ____ minutter.

Fløjten anvendes ____ gange dagligt.

Fløjten / masken anvendes

____ Barnet trækker vejret frit / hoster uden hørbart slim.

____ Indtil der bliver taget kontrolrøntgen.

____ Varigt brug (aftales med fysioterapeuten ved udskrivelse).

Forsøg at være positiv indstillet over for behandlingen, da barnet hurtigt mærker ding indstilling og lettere acceptere behandlingen.

Gode råd

Hvis barnet afledes, bliver det lettere at gennemføre PEP-behandlingen.

Prøv f.eks. at:

  • Synge for barnet og vugge fra side til side.
  • Gå rundt med barnet på armen.
  • Stå med den ene fod på en stol med barnet siddende på låret, så du kan hoppe med benet.
  • Blæs sæbebobler med fløjten/masken. Man holder sæbeboble ”skeen” ud for modstanden, når der pustes ud.
  • Læs en bog / fortæl en historie.
  • Se TV.

Rengøring af PEP-fløjten og PEP-masken

Skil alle dele af og rengør dem i lunkent vand (30-35 grader) eller vask det i opvaskemiddel med efterfølgende skylning og aftørring.

PEP-fløjten eller PEP-masken bør rengøres 2-3 gange om ugen.

Vær opmærksom på, at det lille modstandsrør sidder godt fast, så barnet ikke kan få det af og putte det i munden.

Denne pjece er udarbejdet efter inspiration fra lignende pjece fra Skejby Sygehus.

Illustrationerne er udarbejdet af AV-gruppen på Skejby Sygehus.

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 61 63

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Sønderborg

Sydvang 1

6400 Sønderborg

79 97 19 01


pinfoSHS-189337608-136 108783|22.04.2026

APPFWU02V