Skip til primært indhold

Skade på tommelens bøjesene

Vejledning og øvelser

Formålet med øvelserne er at give senen mulighed for at glide i forhold til det omgivende væv, så den ikke gror fast og dermed mister funktionen.

Vær opmærksom på

En nyopereret sene er svag. Derfor går der nogle uger inden senen tåler selv let belastning.

For at beskytte/aflaste senen skal du bære skinnen døgnet rundt i 4 uger.

Forsøg ikke at bruge hånden til at gribe eller løfte, køre bil og lignende. Alle den slags bevægelser kan skade senen.

Tag ikke skinnen af for at vaske hånden - en sådan bevægelse kan skade den opererede sene.

Hævelse

Hver time skal du strække armen "op mod loftet" og bagefter helt ind mod brystet 20-40 gange.

Hold så vidt muligt hånden over hjertehøjde, og undgå at albuen kommer til at fungere som en "vandlås", dette for at modvirke hævelse.

Sådan skal du træne

Tidlige forsigtige bevægelser hjælper dig til at få tommelfunktionen tilbage. Brug ikke kraft i nogle af øvelserne.

Du skal kun lave de øvelser, der står i programmet. Genoptræningen varer ca. 12 uger.

Kontakt os

Kontant Håndterapien på tlf. 7997 1901, hvis du får problemer med øvelser eller skinnen.

Øvelser

Øvelse 1

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Bøj fingeren passivt, dvs. før fingerspidserne blødt mod håndfladen på den opererede hånd ved hjælp af den raske hånd.

Øvelse 2

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Bøj fingeren forsigtigt aktivt, dvs. med egen kraft.

Øvelse 3

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Stræk fingeren aktivt til skinnekanten, dvs. med egen kraft.

Træningsprogram

3 dage efter operationen

  • Skift til minimal forbinding på den skadet finger, fremstil skinne.
  • Bøj fingeren passivt, dvs. før fingerspidsen blødt mod håndfladen på den opererede hånd ved hjælp af den raske hånd 3 gange (Øvelse 1).
  • Bøj fingeren forsigtigt aktivt, dvs. med egen kraft 2 gange (øvelse 2).
  • Stræk fingeren aktivt til skinnekanten, slap af, gentag 2 gange (øvelse 3)
  • Gentag øvelserne hver 4. time.

5 dage efter operationen

  • Bøj fingeren passivt 5 gange (øvelse 1).
  • Bøj fingeren aktivt 2 gange (øvelse 2).
  • Stræk fingeren aktivt, slap af, gentag 5 gange (øvelse 3).
  • Gentag øvelserne hver 4. time.

2 uger efter operationen

  • Bøj fingeren passivt 5 gange (øvelse 1).
  • Bøj fingeren aktivt 3 gange (øvelse 2).
  • Stræk fingeren aktivt, slap af, gentag 5 gange (øvelse 3).
  • Gentag øvelserne hver 3. time.

3 uger efter operationen

  • Bøj fingeren passivt 5 gange (øvelse 1).
  • Bøj fingeren aktivt 3 gange (øvelse 2).
  • Stræk fingeren aktivt, slap af, gentag 5 gange (øvelse 3).
  • Gentag øvelserne hver time.

4 uger efter operationen

  • Skinnen tages af og der trænes efter seneglidningsøvelser (ny pjece).
  • Træn forsigtig bøjning.
  • Bøj og stræk håndleddet med afslappede fingre.
  • Gentag øvelserne hver time.
  • Belast ikke tommelfingeren, bær og løft ikke!
  • Skinnen bæres om natten og under transport de næste 2 uger.

5 uger efter operationen

  • Træn fingeren som ved 4 uger.
  • Håndleddet må trænes med afslappede fingre.
  • Let belastning tillades.

6 uger efter operationen

  • Fortsæt bevægetræning til normal bevægelse opnås.
  • Langsomt stigende belastning.

8 uger efter operationen

  • Du må udføre aktiviteter med moderat belastning, som lettere husligt arbejde, lettere kontorarbejde og spille computer/klaver.

10 uger efter operationen

  • Du må udføre almindeligt arbejde.
  • Du må udføre lettere fabriksarbejde, kontorarbejde, havearbejde, rengøringsarbejde, støvsugning og vride klude.
  • Du må køre bil.

12 uger efter operationen

  • Fuld belastning tillades.

Ca. 4 måneder efter operationen

  • Kontaktsport tillades f.eks. håndbold, fodbold og gymnastik.

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 61 63

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Sønderborg

Sydvang 1

6400 Sønderborg

79 97 19 01


pinfoSHS-189337608-6 185232|08.04.2026

APPFWU02V