Skip til primært indhold

Skjulte handicaps efter en hjerneskade

Information

Du har været indlagt på grund af symptomer på påvirkning af hjernen. Under indlæggelsen har du været i kontakt med en ergoterapeut/fysioterapeut og måske en logopæd, der bl.a. har vurderet, om du skulle have en eller flere skjulte følger.

Erfaringer viser, at enkelte personer efter udskrivelse oplever ét eller flere tegn på skjulte følger, når hverdagslivets aktiviteter (arbejde, husholdning, fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter) genoptages.

Baggrund

Hvert år rammes mange mennesker af hjerneskade i forbindelse med:

  • Blodprop eller blødning i hjernen (ca. 12.500 mennesker).
  • Forbigående hjerneblodpropper (ca. 5000 mennesker).
  • Hjernetumor (ca. 1.500 mennesker).
  • Betændelse i hjernen.
  • Trafik- og faldulykker.

Nogle rammes i så let grad, at de efter et stykke tid næsten fungerer som før. Andre må leve med vedvarende følger efter hjerneskaden.

Skader i hjernen fører ofte til handicaps, der i en eller anden grad påvirker hverdagsfunktion, arbejdsevne og livskvalitet.

Følger efter skader i hjerne kan f.eks. være:

  • Lammelser og føleforstyrrelser i ansigt, arme og/eller ben.
  • Synsforstyrrelser.
  • Afasi, der påvirker evnen til at tale, forstå, læse og skrive.

Skader i hjernen kan også føre til skjulte handicaps.

Den ramte person er ikke altid selv klar over sine vanskeligheder. De skjulte handicaps kan være svære at forstå for omgivelserne, og ofte vil den ramte have svært ved at beskrive sine vanskeligheder.

Eksempler på skjulte handicaps

Denne liste er eksempler på usynlige følger af en hjerneskade. Man kan have enkelte eller mange af følgerne - i varierende grad.

Mental og/eller fysisk udtrætning

  • Bliver hurtigere træt i forbindelse med en aktivitet.
  • Er mindre udholdende.
  • Er længere tid om en opgave.
  • Orker ikke at gøre en opgave færdig.
  • Ting, du kunne før uden at tænke over det, kræver nu al din energi.

Dette kan påvirke sociale sammenhænge, hvor du f.eks. bliver nødt til at tage tidligere hjem, eller efterfølgende har brug for flere dage til at komme dig.

Nedsat hukommelse

Du kan have svært ved:

  • At lære nyt.
  • At huske aftaler.
  • At huske samtaler, der lige er gennemført.
  • At fortælle andre om det, du har set eller hørt.

Nedsat opmærksomhed og koncentration

Du kan have svært ved:

  • At fastholde opmærksomheden på det, du er i gang med, f.eks. kan du tabe tråden i en samtale i større selskaber.
  • At kunne skifte opmærksomhed mellem flere ting, f.eks. at holde øje med lyskurven og andre medtrafikanter samtidig.
  • At kunne være opmærksom på flere ting på én gang, f.eks. at snakke, mens du går.

Nedsat overblik og evne til planlægning

Du kan have svært ved:

  • At overskue dagens forløb.
  • At holde rede på aftaler.
  • At gøre opgaver færdige.

Det kan medføre, at du kan have svært ved den planlægning, som er nødvendig for at kunne klare praktiske opgaver. Måske får du sat for mange ting i gang på én gang, hvorved du mister overblikket.

Sprog

Du kan have svært ved:

  • At deltage i samtaler i selskab med mange mennesker.
  • At formulere længere, komplekse sætninger f.eks. i forbindelse med arbejdet, selv om du godt kan føre dagligdagssamtaler uden vanskeligheder.
  • At udtrykke dig skriftligt.
  • At forstå, hvad der står mellem linjerne i tekst eller tale.
  • At forstå humor og ironi.

Nedsat initiativ

Du kan:

  • Have svært ved at tage dig sammen til at komme i gang.
  • Blive passiv og have behov for at andre hjælper dig i gang.

Fleksibilitet

Du kan opleve:

  • At du kan have svært ved at håndtere forandringer.
  • At du hænger fast i bestemte rutiner og løsninger, selv om kravene i omgivelserne skifter.

Sygdomsforståelse og realitetssans

Du bedømmer måske ikke en situation på samme måde som tidligere. Måske oplever din familie:

  • At du er ukritisk i det, du siger eller gør.
  • At du overvurderer, hvad du kan.
  • At du er meget selvoptaget.
  • At du glemmer at tage hensyn til andre.
  • At du overtræder normer for almindelig gængs opførsel.
  • At du er impulsiv og kan ikke vente.
  • At du tror, at du kan køre bil, trods f.eks. lammelse og svigtende syn.

Følelsesliv

Måske oplever du, at du reagerer følelsesmæssigt anderledes, end du plejer. F.eks.:

  • At du er mere irritabel.
  • At du har sværere ved at kontrollere dine følelser (latter/gråd).
  • At du kan være ubekymret/ligeglad.
  • At du kan have svært ved at sætte dig ind i andres situation.

Depression

Undersøgelser tyder på, at op imod 50% af apopleksiramte rammes af depression. Dette kan dels skyldes en psykologisk reaktion på din nye livssituation, dels kan forklaringen skyldes kemiske årsager i hjernen.

Har du svært ved at genoptage hverdagslivets aktiviteter?

Skulle du eller dine pårørende opleve problemer med, at du ikke kan genoptage vanlige aktiviteter på samme niveau som før indlæggelsen, kan du/I rette henvendelse til egen læge med henblik på en ambulant vurdering i Ambulatorium for hjerne og nervesygdomme, Aabenraa Sygehus. Har du allerede en tid til kontrol i Ambulatorium for hjerne og nervesygdomme, kan det også drøftes der.

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 61 63

Kontakt

Ergo- og Fysioterapien, Sønderborg

Sydvang 1

6400 Sønderborg

79 97 19 01


pinfoSHS-189337608-60 135780 | 06.05.2026

APPFWU02V