Badning før operation
Til patienter og pårørende
Personlig hygiejne
For at forebygge infektioner er det vigtigt, at der er så få bakterier på huden som muligt, før en operation. Det er derfor vigtigt, at den personlige hygiejne er omhyggelig.
Hele kroppen skal vaskes, uanset hvad du skal opereres for. Brug almindelig sæbe på en svamp eller en klud aftenen før eller om morgenen på operationsdagen. Husk at fjerne ur, smykker og evt. piercinger.
Bad og vask
- Skyl først kroppen grundigt
- Vask håret almindeligt
- Vask ansigt og krop med sæbe
- Skyl til sidst al sæben af kroppen - det gøres bedst med en bruser.
Særlige områder under bad
Nogle steder på kroppen er der flere bakterier, og derfor er det særligt vigtigt at vaske sig grundigt her:
- i armhuler og på hænder
- under hudfolder – og især i navlen - brug evt. en vatpind
- i lyske, i skridt og på fødder
Efter bad
- Tør omhyggeligt kroppen med et rent håndklæde.
- Brug ikke lotion eller creme på huden på operationsdagen
- Tag rent tøj på
|
pinfoSHS-1981343475-22 142334 | 06.10.2026 |