Skip til primært indhold

Håndhygiejne

Til patienter og pårørende  

Manglende håndhygiejne kan være årsag til infektioner, da bakterier og virus hurtigt spredes via hænderne.   For at beskytte dig selv og andre mod infektioner er det derfor vigtigt at have en god håndhygiejne.

Du og dine pårørende kan være med til at forebygge spredning af sygdomsfremkaldende bakterier og virus.

Hvornår

Du skal som minimum udføre håndhygiejne:

  • før måltider
  • før og efter berøring af sår og eksem.
  • før og efter berøring af blærekateter, urinkolbe og urinpose.
  • efter du har pudset næse.
  • efter toiletbesøg.

Hvordan

Hånddesinfektion

Du kan bruge hånddesinfektion på synligt rene og tørre hænder samt efter håndvask

Håndvask

Du skal vaske hænder, hvis:

  • du har våde eller synligt forurenede hænder
  • du har haft kontakt med patienter med infektiøs diarre.

Vær opmærksom på, at nogle afdelinger har skærpede krav til håndhygiejne. Det vil fremgå af opslag i afdelingen.

På næste side kan du se, hvordan du udfører hånddesinfektion og vasker hænder korrekt.

Hånddesinfektion
1. Påfør desinfektionsmidlet i så tilpas en mængde, at hænderne kan holdes fugtige ved indgnidning i mindst 30 sekunder. 

2. Indgnid håndfladerne, mellem fingrene, fingerspidserne, tommelfingrene, håndryggene og håndleddene. 

3. Hånddesinfektionsmidlet gnides ind i mindst 30 sekunder, indtil hænderne er tørre. 

Håndvask 
1. Hænder og håndled fugtes, inden sæben kommes på.

2. Sæben fordeles på håndfladen , mellem fingrene, på hver finger, på håndryggen og omkring håndleddene. 

3. Vask håndfladerne, mellem fingrene, fingerspidserne, tommelfingrene, håndryggene og håndleddene i mindst 15 sekunder.

4. Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre. 

5. Luk hanen med papirhåndklæddet. Brug hånddesinfektion. 





Sygehus Sønderjylland 2023. Poster fra SSI.


pinfoSHS-1981343475-43 120147   |   12.08.2026

APPFWU02V