Kronisk træthed - fatigue
Kronisk træthed (fatigue)
Kronisk træthed kaldes også fatigue. Fatigue er ikke den almindelige træthed, som alle mennesker oplever, når de mangler søvn eller har presset sig selv for hårdt i en uge. Fatigue er en træthed, der føles som fuldstændig udmattelse og den forsvinder ikke efter hvile eller søvn.
Når man har fatigue kan man opleve, at man har besvær med at passe sit arbejde og overskue gøremål i hjemmet. Man har måske ikke overskud til at være sammen med andre mennsker og man kan føle sig utålmodig, have humørsvingninger, nedsat selværd og påvirket seksualliv.
Træthed kan dog også skyldes andre ting, så hvis du oplever kronisk træthed, så bør du primært undersøges for mangeltilstande (f.eks. jern, vitamin B12, D-vitamin) eller forstyrret stofskifte. Dette kan alt tages via en blodprøve hos din egen læge. Hvis der ikke er tale om mangeltilstande, så har du mulighed for at afprøve Tiamikuren og se om den hjælper.
Scoreskema
Til at vurdere din træthed før Tiaminkuren bruger vi nedenstående scoreskema. Scorer du 12 eller derover, vurderes du til at have svær grad af træthed og chancen for at Tiaminkuren virker er betydelig større.

Dosis skal tages efter følgende anvisning i 4-6 uger:
Vægt Kvinder Mænd
Under 60 kg 600 mg 900mg
60-69 kg 900 mg 1200 mg
70-79 kg 1200 mg 1500 mg
80 kg og højere 1500 mg 1800 mg
Du skal tage hele dosis om morgenen.
Tiamin á 300 mg kan købes i håndkøb - du behøver ingen recept.
Er du i tvivl om kuren har virket, så udfyld scoreskemaet igen.
Hvad kan du selv gøre?
Accepter at du er træt og sæt realistiske mål for hverdagen. Prioriter det, der giver dig livskvalitet og vær opmærksom på vigtigheden af ernæring, søvn og motion. Vær åben omkring din situation og oprethold så vidt muligt et normalt liv.
Såfremt du har oplevet god effekt af Tiaminkuren kan kuren gentages efter aftale med vores læge.
Kontaktinformation
Sygehus Sønderjylland Aabenraa
Mave-tarmsygdomme ambulatorium
Kresten Philipsens Vej 15
6200 Aabenraa
Telefon 7997 1600 mellem kl. 8-10