Forløb
Sådan foregår et forløb i OPUS Aabenraa
Udredning i OPUS
Du vil som patient blive indkaldt til en visitationssamtale i OPUS Aabenraa ved en behandler, som også vil være din sundhedsfaglige kontaktperson under udredningen.
Du vil under udredningen desuden møde læge og/eller psykolog.
Behandlingsforløb i OPUS
Du vil efter udredningen få tilknyttet en fast sundhedsfaglig kontaktperson og læge, der som hovedregel vil være gennemgående i din behandling.
Din behandling tilrettelægges i samarbejde med dig, så den passer bedst muligt til dine behov. Du tilbydes ugentlige samtaler med din kontaktperson.
Hvor foregår samtalerne?
Samtalerne kan foregå ved fysisk fremmøde i de fire lokalpsykiatrier, i OPUS lokaler på sygehuset, som videokonsultation eller telefonkonsultation.
Ved behov for samtaler i hjemmet, kan dette aftales med din kontaktperson.
Ved samtaler i dit hjem henstiller vi til:
- At husdyr er lukket inde i et andet rum under samtalen.
- At der ikke ryges under samtalen. Du kan aftale rygepauser med din sundhedsfaglige kontaktperson.
- At døre ikke låses, idet personalet ikke må være låst inde.
- At du ikke er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, hvorved samtalen ikke kan afholdes.