Skip til primært indhold

Pårørende

Tilbud til pårørende i OPUS Aabenraa

I forbindelse med psykoselidelser har det vist sig, at inddragelse af de nærmeste relationer bedrer prognosen. Det gavner især, hvis de pårørende tilegner sig viden om psykoselidelsen samt hvordan man som pårørende kan være en støtte. Derfor har OPUS stort fokus på pårørendeinddragelse. 

Herunder fremgår en række tilbud til pårørende i OPUS. 

Flerfamiliegruppe

En gruppe, hvor flere unge med psykose og deres pårørende mødes sammen med fagpersoner. Formålet er at dele viden, erfaringer og strategier, styrke samarbejdet og lære at håndtere sygdommen bedre i hverdagen. 

Læs mere og se en film om flerfamiliegrupper

Pårørendeundervisning

Undervisning, der giver pårørende viden om psykoselidelser, behandling, symptomer og mestring. Det hjælper pårørende til bedre forståelse, mindre belastning og bedre støtte til den ramte.

Pårørendesamtale i OPUS

Samtale mellem pårørende, den unge med psykose og behandleren i OPUS, hvor der deles information om sygdommen, afstemmes forventninger og roller, og hvor pårørende får mulighed for at stille spørgsmål og få støtte i, hvordan de bedst kan hjælpe.

Psykinfo

Et gratis informations- og rådgivningstilbud om psykisk sygdom. Pårørende kan bruge PsykInfo til at få saglig viden, rådgivning, kurser og vejledning om, hvordan de bedst støtter deres nærtstående og passer på sig selv.

Familiesamtaler

Hvis der er børn under 18 år i familien, tilbyder OPUS familiesamtaler, som en del af behandlingen. Formålet med samtalerne er at åbne dialogen i familien omkring mors, fars eller søskendes sygdom samt at tale om hvad psykisk sygdom og psykiatrisk behandling er, naturligvis afstemt ift. barnets alder. 

APPFWU01V