Skip til primært indhold

Livet efter brystkræft

Et tilbud til dig der har haft brystkræft

Erfaring og undersøgelser har vist, at brystkræftpatienter ofte har behov for, at få hjælp til at bearbejde den nye situation og gerne sammen med andre, som har været i samme situation.

Mhp. at yde ekstra støtte for dig og dine pårørende tilbyder Kræftsygdomme Ambulatoriet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse et rehabiliteringsforløb.

Hvis du ønsker det, er du velkommen til at deltage i rehabiliteringsforløbet sammen med en voksen pårørende, når du har afsluttet kemoterapi.

Rehabiliteringsforløbet afholdes to gange årligt

Forløbet afholdes på Sygehus Sønderjylland i x 1 i foråret og x 1 i efteråret.

Undervisere på forløbene er fagspecialister inden for de forskellige emner.

Formålet med forløbet er at yde dig støtte samt hjælpe til selvhjælp, så du bedst muligt kommer videre i livet efter dit kræftforløb.

Rehabiliteringsforløbet indeholder emner som:

  • Kirurgisk behandling og følger heraf
  • Stråle-/Kemo- og antihormonel behandling
  • Senfølger til den medicinske behandling
  • Kræft og seksualitet
  • Krop og fysik
  • Arvelighed og genetik
  • Håndtering af livskriser
  • ”Videre i livet” af Kræftens Bekæmpelse

Praktisk information

Vil du vide mere om rehabiliteringsforløbet, kan du læse om det på vores hjemmeside

Du er også meget velkommen til at tale med din sygeplejerske, der kan give dig flere praktiske informationer.


Pårørende

Voksne pårørende er meget velkommen til at deltage. De skal ikke meldes officielt til sammen med dig, sæt blot flueben i ”deltager med pårørende”.

Citat fra tidligere deltager:

”Jeg har været meget glad for at være med på kurset. Det har været godt at være sammen med andre der har haft kræft og været igennem kræftbehandling. Jeg har fået større viden om kræft, behandling af kræft og senfølger til kræft. Jeg har desuden fået en påmindelse om, hvor gavnligt motion og forebyggelse er.”

Kontakt

Medicinske Sygdomme

Ambulatoriet for Kræftsygdomme

Sydvang 1

6400 Sønderborg

79 97 31 00


pinfoSHS-402907246-1292|06.02.2026

APPFWU01V