Skip til primært indhold

Vurdering af nyfødte

Vurdering af nyfødte ved mistanke om infektion hos moderen i graviditet/fødsel Kære forældre
Tillykke med jeres nyfødte barn.

Der har været en let øget risiko for infektion i forbindelse med graviditet eller fødsel.
Jeres barn er blevet observeret og vurderet til at have det godt uden tegn på infektion.

Risikoen for infektion er meget lille, men det er vigtigt, at I fortsat holder øje med jeres barn derhjemme.

Det er et godt tegn, hvis jeres barn:

  • Spiser som forventet (typisk mindst 8 måltider i døgnet, indtil amningen er etableret)
  • Tisser og har afføring (se Trivselsskema)
  • Trækker vejret roligt
  • Har en lyserød hudfarve
  • Virker vågent og reagerer ved måltider og bleskift
  • Er veltilpas det meste af tiden

Kontakt os, hvis jeres barn:

  • Ikke vil spise eller pludselig spiser mindre
  • Virker slapt, sløvt eller svært at vække
  • Har besværet eller hurtig vejrtrækning
  • Bliver blegt eller ændrer hudfarve
  • Har temperaturændringer (feber eller virker kold)
  • Får rødme eller hævelse omkring navlen
  • Får udslæt, som ikke ligner varmeknopper
  • Virker utilpas – især ved berøring

Stol på jeres fornemmelse

I kender jeres barn bedst.
Hvis I oplever, at jeres barn ændrer adfærd eller “ikke er som det plejer”, skal I reagere.

Hvad gør I?

Ved mistanke om akut sygdom skal I altid kontakte egen læge/vagtlæge.

  I øvrige tilfælde kan I kontakte Barselsklinikken på telefon 79 97 23 50

  • Åben døgnet rundt
  • Kan kontaktes indtil 7 dage efter udskrivelsen

Kontakt

Barselsklinikken

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79972350

 


pinfoSHS-1870344960-145 155031   |   22.06.2026

APPFWU02V