Skip til primært indhold

Børn i Øjensygdomme

Velkommen til dig

Vi vil nu fortælle dig og dine forældre, hvad der skal ske den dag, du kommer ind til øjenlægen.

Du må gerne have mor og far med.

Du må også gerne have en sut, en sutteflaske, en bamse eller noget legetøj med.

Hvad skal jeg have foretaget?

Når du kommer, skal du eller din mor/far scanne dit sundhedskort ved ankomstskanneren, så vi ved, at du er her.

Derefter må du lege i venteområdet, indtil der kommer en sygeplejerske eller en øjenlæge, og henter dig og din mor/far. Det er den sygeplejerske eller øjenlæge, som skal være sammen med dig, imens du er hos os.

""

Børneventeområdet

Sådan forbereder du dig

Din mor/far kan eventuelt downloade en app, der er lavet af Odense Universitetshospital, som hedder ”HC And – Øjenafdelingen”. I den møder du Birk og Bodil, som også skal til undersøgelse ved øjenlægen.

App Store: HC And - Øjenafdelingen App - App Store

Google Play: HC And - Øjenafdelingen – Apps i Google Play

Sådan foregår undersøgelsen

Målinger

Måske laver vi nogle målinger på dine øjne.

Nedenfor kan du se, hvordan vi undersøger, om du måske har brug for briller.

Du kigger ind i maskinen for at se, om du kan finde en luftballon eller en rumraket med en bamse.

Maskinen hvori en luftballon eller rumraket kan ses

Synsprøve

Vi laver også en synsprøve.

Det foregår ved, at du ser på nogle figurer, først med det ene øje og derefter med det andet øje.

Du må gerne øve navnene på figurerne sammen med mor/far derhjemme ved at se på sidste side.

Dukke med brille på, hvor det ene øje er tildækket, og øjenlæge, der peger på synstavlen med figurer.

Øjendrypning

Måske får du én lille øjendråbe i hvert øje. Du må sidde ved din mor/far imens. Dråberne gør dine pupiller store, så øjenlægen kan undersøge dine øjne nærmere.

Det tager op til 1 time, før dråberne virker.

Øjendrypning

Imens du venter, må du lege eller tegne en tegning i venteområdet sammen med din mor/far.

Børneventeområdet

Væghængt aktivitetslegetøj


Når dråberne virker, vil øjenlægen lyse på dine øjne.

Øjenlægen lyser ind i en dukkes øje

Vi glæder os rigtig meget til at se dig.

Måske har du lyst til at tage en tegning med til os?


Til forældre

Vi anbefaler, at I gør brug af appen ”HC And – Øjenafdelingen”, som tidligere omtalt.

Det er en app med patientinformation til børn, og har til formål at forberede børn, der kommer i en øjenafdeling.

Disse figurer bruger vi i Øjensygdomme, når vi undersøger børnenes syn. Hvis dit barn kan, vil det være os en stor hjælp, hvis I øver navnene på figurerne hjemme.

Synstavle med figurer

Kontakt

Øjensygdomme

Område 3

Sydvang 1

6400 Sønderborg

79 97 58 00

https://rsyd.dk/digitalpost


pinfoSHS-1563087397-28 156066   |   17.08.2026

APPFWU01V