Skip til primært indhold

13) Fejlrettede øjenvipper - Elektroepilering

Til patienter og pårørende

Vi vil forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, du kan have i forbindelse med din operation.

Det følgende indeholder generel information, som ikke kan erstatte samtaler med læger og sygeplejersker, men er et supplement hertil.

Vi anbefaler, at du læser det godt igennem umiddelbart inden operationsdagen.

Hvad er fejlrettede øjenvipper

Øjenvipper kan begynde at vokse i en forkert retning. Hvis de vokser således, at de kradser ind mod øjeæblet, kan dette give kraftig irritation.

De fejlrettede øjenvipper kan trækkes ud med en pincet, men hvis de bliver ved med at komme igen, kan de fjernes permanent, ved at hårsækken bliver destrueret ved hjælp af elektroepilering, hvor hver hårsæk ødelægges enkeltvis. Det kan i flere tilfælde være behov for at gentage epileringen flere gange, især når øjenvipperne er lyse.

Sådan forbereder du dig

Du vil modtage en indkaldelse før operationen med mødetidspunkt for operationen samt kontrol.

Vi anbefaler, at du inden operationsdagen har hentet den ordinerede medicin på apoteket, så du har det klar til efter operationen. Recept sendes normalt elektronisk til apoteket ved forundersøgelsen.

Du må ikke selv køre bil hjem fra sygehuset efter operationen, men må gerne benytte offentlig transport.

Du bedes undlade at bruge creme og makeup - mascara skal være omhyggeligt fjernet - samt undlad smykker - herunder også piercinger - på operationsdagen.

Vi anbefaler, at du tager bad aftenen i forvejen eller samme dag, samt tager rent og bekvemt tøj på.

Vi yder ingen erstatning, hvis der evt. kommer pletter på tøjet.

Det er ikke nødvendigt at pausere med blodfortyndende medicin før operationen.

Morgenmedicin skal tages som vanligt.

På sygehuset

Operationen foregår ambulant og i lokalbedøvelse.

Når du kommer hjem

Øjet skal smøres med øjensalve efter øjenlægens anvisninger - anvend en vatpind til at smøre med.

Operationsomgivelserne bliver hævede og misfarvede efter operationen.

Det er ikke normalt at have stærke smerter efter operationen. Hvis du får dette, skal du kontakte Øjensygdomme.

Du skal vide, at rygning forsinker sårheling og giver øget risiko for infektioner.

Du bør undlade at gå i svømmehal og bade i havet i 7 dage efter operationen.

Brug ikke makeup før EFTER du har været til kontrol.

Har du arbejde i et meget støvet miljø, kan sygemelding være nødvendig.

Undlad at gnide på øjnene fremover!

Komplikationer

Komplikationer ses sjældent til denne operation, men der kan opstå infektion, arvævsdannelse, fremmedlegeme fornemmelse, misfarvning og skrumpning af øjenlågskanter.

Hvis der opstår rødme og hævelse omkring det opererede område, kan det være tegn på infektion, og du skal kontakte Øjensygdomme.

Kontakt til Øjensygdomme

Øjensygdomme kan kontaktes hverdage på telefon:

79 97 58 00

I telefontiden:

Mandag, tirsdag og torsdag   kl. 08.00-15.00

Onsdag       kl. 08.30-15.00

Fredag       kl. 08.00-14.30

Efter kl. 15.00 mandag til torsdag kan vagthavende øjenlæge kontaktes via hovedtelefonnumret til Sygehus Sønderjylland på telefon:

79 97 00 00

Efter kl. 15.00 fredag - samt på helligdage - og til mandag morgen kl. 08.00 kontaktes vagthavende øjenlæge på OUH (Odense Universitetshospital) på telefon:

65 41 28 01

Dog efter kl. 22.00 kontaktes omstillingen ved OUH - spørg efter Øjenafdelingens forvagt - på hovedtelefonnumret:

66 11 33 33

Digital post

Du kan også kontakte os på sikker digital post.

Du finder vores digitale postkasse på Region Syddanmarks hjemmeside

Vil du melde afbud indenfor 24 timer inden din aftale eller er det akut, så skal du i stedet ringe.

Kontakt

Øjensygdomme

Område 3

Sydvang 1

6400 Sønderborg

79 97 58 00

https://rsyd.dk/digitalpost


pinfoSHS-1563087397-5 183861   |   17.08.2026

APPFWU01V