Skip til primært indhold

Kikkertundersøgelse af knæleddet

Patientinformation

Kort om kikkertoperation

Kikkertundersøgelse (artroskopi) er både en undersøgelse og operativ metode. Som undersøgelse bruges kikkertundersøgelsen til at finde årsagen til hævelse, smerter eller indskrænket bevægelse i et led. Til at vurdere om ledbånd er slidte eller bristet. Man kan også se om der er skader eller slitage på led-brusken.

Forløbet

Lægen vil fortælle dig om operationen inden du går hjem.

Risici og komplikationer

Sårinfektion : Symptomerne er rødme, hævelse, varme og smerter omkring såret, evt. ledsaget af feber. Opstår dette skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Blødning : Der kan opstå blødning under eller efter operationen. Hvis forbindingen bliver gennemsivet indenfor de første 24 timer, er det vigtigt at den skiftes snarest.

Nerveskader og føleforstyrrelser : Under operationen kan små nerver blive påvirket. Det kan give en sovende eller prikkende fornemmelse, som forsvinder over tid, men som i sjældne tilfælde kan være blivende.

Efter operationen og sygemelding

Det er vigtigt at holde knæet højt de første dage efter operationen for at undgå hævelse. Trådene kan fjernes hos egen læge 12-14 dage efter operationen.

Du skal være sygemeldt i ca. 7-10 dage. Du må sædvanligvis genoptage din sport når hævelsen og smerterne er forsvundet.

Så længe knæet hæver, kan det være en god idé at beholde støttebindet om knæet. Dog skal du tage det af om natten.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på Sundhed.dk, patienthåndbogen om Artroskopisk undersøgelse .

Kontakt

Ortopædkirurgi

Afsnit for Ortopædkirurgi

7997 1800

SHS.Ortopaedkirurgi-Soenderborg@rsyd.dk


pinfoSHS-207411864-131 108631   |   31.08.2026

APPFWU02V