Skip til primært indhold

Korsbåndsrekonstruktion

Patientinformation

Kort om sygdommen

Det forreste korsbånd i knæet er et ledbånd, som sidder midt i knæet. Korsbåndet kan briste ved voldsom belastning, fx når du spiller bold. Hvis skaden giver store problemer med løshed eller nedsat bevægelse, kan en operation hjælpe.

Forløbet

Operationen foretages som en kikkertvejledt operation. Operationen kan foretages når hævelsen og væskeophobningen er forsvundet, og når du kan bevæge knæet normalt igen.

Risici og komplikationer

Sårinfektion : Symptomerne er rødme, hævelse, varme og smerter omkring såret, evt. ledsaget af feber. Opstår dette skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Blødning : Der kan opstå blødning under eller efter operationen. Hvis forbindingen bliver gennemsivet indenfor de første 24 timer, er det vigtigt at den skiftes snarest.

Nerveskader og føleforstyrrelser : Under operationen kan små nerver blive påvirket. Det kan give en sovende eller prikkende fornemmelse, som forsvinder over tid, men som i sjældne tilfælde kan være blivende.

Dårlig sårheling : Rygning og visse sygdomme kan gøre, at såret er længere tid om at hele.

Dyb infektion : Dette er en alvorlig komplikation, som giver årebetændelse i benet. Symptomerne er hævelse af underbenet, tiltagende rødme og varme samt smerter. Opstår dette, skal du strakt kontakte egen læge.

Instabilitet : Den næst-hyppigste komplikation er, at knæet ikke bliver tilstrækkelig stabilt efter operationen.

Efter operationen, sygemelding og genoptræning

Det først døgn efter operationen må du ikke støtte på dit ben. Det er vigtigt at du bruger dine krykkestokke. Efter operationen bliver du henvist til genoptræning i din hjemkommune. Du skal starte med træning 1-2 uger efter operationen og du skal træne 2-3 gange om ugen på et træningshold med andre, som også er opereret i knæet. Dette skal du gøre i ca. 3 måneder efter operationen.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på Sundhed.dk, patienthåndbogen om Korsbåndsskade, forreste .

Kontakt

Ortopædkirurgi

Afsnit for Ortopædkirurgi

7997 1800

SHS.Ortopaedkirurgi-Soenderborg@rsyd.dk


pinfoSHS-207411864-134 107302   |   01.09.2026

APPFWU02V