Kunstig hofte eller knæ
Patientinformation
Kort om sygdommen
Slidgigt i hofteled eller knæled opstår som regel i en senere alder. Det kan give smerter - både ved
belastning og i hvile. I starten vil man forsøge med regelmæssig træning og medicin mod smerterne.
En operation med udskiftning af enten knæ eller hofte, er en smertelindrende operation. Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på Sundhed.dk’s patienthåndbog om Knæledsprotese eller Hofteledsprotese .
Forberedelse til operationen
Forud for din aftale til operation, vil du blive indkaldt til et patientseminar. Patientseminaret er et
informationsmøde, som varer ca. 1,5 time. På Patientseminaret møder du en læge, en sygeplejerske og en
fysioterapeut. Forløbet bliver gennemgået og du har mulighed for at stille spørgsmål.
Du bliver instrueret i, hvordan du går med gangstokke.
Du skal medbringe al din medicin i originale pakninger, så den kan blive gennemgået af vores farmakonom.
Inden din operation skal du forberede følgende:
- Lave aftale med en person, som kan hente medicin på apoteket for dig på udskrivelsesdagen.
Navn: ______________________________________
- Lave aftale med en person, som kan transportere dig hjem efter din operation.
Navn: ______________________________________
- Lave en aftale med en person, som kan være hos dig det første døgn (også om natten), efter du er
kommet hjem.
Navn: ______________________________________
- Sørge for at der er mad til de første dage, når du kommer hjem.
Hygiejne
Det er vigtigt, at du tager et grundigt bad på operationsdagen og fjerner smykker og piercinger. Du skal sikre, at huden omkring operationsstedet er hel og uden rifter/sår. Anvend ikke creme i operationsområdet.
Medicin
Tag den medicin med på indlæggelsesdagen, som du har aftalt med lægen og/eller narkoselægen ved forundersøgelsen.
Din læge vil lave en individuel plan for pausering af medicin til dig, som får blodfortyndende medicin til daglig.
Når du møder til indlæggelse, skal du medbringe:
Toiletsager
Behageligt fodtøj som sidder fast på fødderne og som du selv kan tage af og på. Skoene skal også passe, hvis dine fødder hæver.
Et langt skohorn.
Din vanlige medicin i original emballage.
Træningstøj eller andet løst og behageligt tøj.
Risici og komplikationer
Sårinfektion : Symptomerne er rødme, hævelse, varme og smerter omkring såret, eventuelt ledsaget af feber.
Hvis det opstår, skal du kontakte afdelingen, din egen læge eller vagtlægen.
For at forebygge infektion får du antibiotika i forbindelse med operationen.
Blødning : Der kan opstå blødning under eller efter operationen. Hvis forbindingen gennemsives af blod
indenfor de første 24 timer, er det vigtigt at den skiftes.
Nerveskader og føleforstyrrelser : Under operationen kan små nerver blive påvirket. Det kan give en
sovende eller prikkende fornemmelse, som forsvinder over tid, men som i sjældne tilfælde kan være blivende.
Protesen : Protesen kan løsne sig eller bliver slidt med tiden. Det viser sig ved, at der opstår smerter. I de
fleste tilfælde vil det være muligt at udskifte protesen.
En hofteprotese kan gå af led. Risikoen er størst de første uger efter operationen, da muskulaturen omkring protesen er svagere i starten.
Efter operationen
Efter operationen vil du have smerter og du vil derfor få fast smertestillende medicin i den første tid efter operationen. Det er helt normalt at have smerter efter operationen. Det er vigtigt, at du hurtigst muligt og inden for den første time begynder at bevæge dig ud af sengen og komme i gang med din træning.
Træningen er vigtig for at mindske risikoen for blodpropper i benene.
Fysioterapeuten vil hjælpe dig med træningen. Fysioterapeuten vil også træne gang med stokke eller andet ganghjælpemiddel med dig. Du bliver instrueret i øvelser og trappegang.
Under indlæggelsen får du blodfortyndende medicin det første døgn for at forebygge blodpropper.
|
Kontakt Ortopædkirurgi Afsnit for Ortopædkirurgi 7997 1800 Hverdage mellem 08.00 – 15.00 |
Kontakt Ortopædkirurgi Sengeafsnit B 7997 4421 Afsnittet har døgnåbent |
|
pinfoSHS-207411864-88 142093 | 31.08.2026 |