Før operationen
Til patienter og pårørende
Du får denne patientvejledning så du kan føle dig velorienteret og tryg ved den forestående operation.
Hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte personalet i øre-næse-alsambulatoriet (ØNH), i Sønderborg på: tlf. 79975700
På operationsdagen vil vi bede dig møde fastende. Se bedøvelse og fasteregler
Hvis du får daglig medicin indtages dette efter nærmere aftale med øre-næse-hals-lægen.
Ved sygdom (med eller uden feber) underret da venligst ØNH ambulatoriet på Tlf: 79975700 eller ØNH-afdelingen på Tlf: 79974421.
Lad det være vores vurdering om operation evt. bør aflyses.
Sådan forbereder du dig
Vi vil bede dig om at tage et bad derhjemme om morgenen, vaske hår og børste tænderne, af hensyn til hospitalshygiejnen.
Der må ikke benyttes makeup af hensyn til observation af hud under operationen.
Smykker, øreringe og piercinger må ikke bæres, langt hår bedes samlet, men benyt ikke spænder, dog gerne flettet af hensyn til hygiejnen.
Du bedes have løstsiddende tøj på uden metal. Bøjle BH frabedes.
Der må ikke benyttes kontaktlinser på operationsdagen.
Rasering
Ved alle operationer i ansigt og på halsen skal hår fjernes.
Ved operation i næsen, bedes al form for overskæg og skæg på kind barberet af, af hensyn til den sterile afdækning ved operationen.
Barn og operation
Skulle barnet få halsbetændelse eller bare syg indenfor 4 uger før operation, er det en god ide at kontakte egen læge eller Øre-næse-hals-læge med henblik på en evt. hurtig behandling.
|
Kontakt Øre-næse-halskirurgi Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf. 79 97 57 00 |
|
pinfoSHS-1791177184-269|31.03.2026 |