Reduktion af næsemuslinger
Til patienter og pårørende
Du får denne patentvejledning i håbet om, at du vil føle dig tryg og velorienteret ved det forestående indgreb.
Hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte personalet på Øre- næse- hals ambulatoriet (ØNH) i Sønderborg på tlf. 79 97 57 00
Da rygning hæmmer sårhelingen og kan være medvirkende årsag til et dårligere operationsresultat, anbefaler vi, at du ophører med tobaksrygning 8 uger før indgrebet. Hjælp og vejledning til rygestop kan fås på nærmeste apotek.
Før indgrebet
Da du ikke skal i fuld bedøvelse, må du gerne indtage normal morgenmad.
Ved sygdom, med eller uden feber, kontakt da venligst ØNH ambulatoriet på tlf.: 79975700 eller ØNH-
afdelingen på tlf.: 79974421.
Lad det være vores vurdering om indgrebet skal aflyses.
Vi vil bede dig om at tage et bad derhjemme om morgenen, vaske hår og børste tænder af hensyn til hospitalshygiejnen.
Ved indgrebet må der ikke benyttes makeup af hensyn til observation af huden under indgrebet. Det er ikke nødvendigt at fjerne evt. skæg.
Smykker, øreringe og piercinger må ikke bæres. Langt hår bedes samlet, men benyt ikke spænder, dog gerne flettet af hensyn til hygiejnen.
Du skal være klædt i løst og behageligt tøj.
Medbring læsestof eller lign til evt. ventetid.
Behandlingsdagen
Indgrebet foregår i lokal bedøvelse på vores operationsstue.
Formålet med indgrebet er, at bedre vejrtrækningen gennem næsen. Indgrebet medfører ingen ændringer i din næses udseende eller blivende ændringer af lugtesansen.
Efter indgrebet
Efter indgrebet bliver du fulgt til Dagkirurgisk afsnit, hvor du kan klæde om og du skal herefter vente 30 min. i venteværelset. Dette for at sikre, at du ikke bliver dårlig eller får næseblod. Når du er velbefindende, kan du tage hjem.
|
Kontakt Øre-næse-halskirurgi Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf. 79 97 57 00
|
|
pinfoSHS-1791177184-31 187512 | 16.08.2026 |