Skip til primært indhold

Fjernelse af svælgpolypper

Til patienter og pårørende

Du får denne patientvejledning i håbet om, at du må føle dig velorienteret og tryg ved den forestående operation.

Hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte personalet i Øre-næse-hals kirurgi (ØNH), Sønderborg på tlf.: 79975700

Operationen

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Er det et barn der skal have fjernet polypperne, vil der være mulighed for, at en voksen ledsager barnet på operationsstuen og er hos barnet, indtil barnet sover.

Du er indlagt på Dagkirurgisk afsnit.

Efter operationen bliver du kørt tilbage på Dagkirurgisk afsnit, hvor du skal ligge, indtil du er helt vågen efter bedøvelsen.

Oftest vil du være frisk efter et par timers søvn.

Forældre til børn vil have mulighed for at være hos barnet under hele opvågningen.

Du skal blive i sengen, indtil andet er aftalt med personalet.

Du bedes kontakte personalet før du står ud af sengen 1. gang efter operationen.

Du må drikke efter samråd med personalet. Der gives først isvand og derefter må der spises normalt.

Eneste ubehag er lette synkesmerter, som aftager når du begynder at drikke. Nogle kan være generet af kvalme.

Skulle der komme en opkastning, er det normalt, at denne kan være til blandet lidt blod fra operationen.

Udskrivning

Normalt vil du udskrives samme dag efter operationen, efter et tilsyn af en øre- næse- halslæge.

Forholdsregler efter udskrivelsen

Operationen er normalt ikke forbundet med de store smerter, men det er altid en god ide at have smertestillende håndkøbsmedicin som f.eks. Panodil/ Pamol/ Pinex eller Paracetamol derhjemme.

Efter operationen må du spise og drikke normalt.

Spis gerne sodavandsis, da det i nogle tilfælde kan opleves smertelindrende.

At drikke og spise kan i sig selv være smertelindrende (undgå evt. mælkeprodukter i starten, da det kan have tendens til at klistre i mund og hals).

Det kan anbefales at holde 1-2 dages rekreation. Man må gerne være udendørs.

Eventuelle risici

Lettere blødning kan behandles ved at sutte på nogle isterninger.

Ved kraftigere blødning kontakt da ØNH- ambulatoriet på tlf.: 79 97 57 00, eller ØNH- afdelingen på

tlf.: 79 97 44 21 og få råd angående videre behandling.

Kontakt

Øre-næse-halskirurgi

Sydvang 1

6400 Sønderborg

Tlf. 79 97 57 00

 


pinfoSHS-1791177184-60 111550   |   16.08.2026

APPFWU02V