Skip til primært indhold

Generelt om afdelingen

Her finder du generelle informationer om afdelingen

Afdeling for Hjertesygdomme foretager diagnostik, behandling og pleje af patienter med hjerte-karsygdomme.

Afdelingen er placeret på 3 matrikler, i hhv. Aabenraa, Sønderborg og Tønder, og har et optageområde svarende til Sønderjylland på 250.000 borgere.

Afdelingen har regionsfunktion i Aabenraa inden for følgende områder – Koronar arteriografi (KAG), pacemakerimplantation, kontrol af pacemakere/ICD, udredning af hjerteklapsygdom, endokarditis, familiær hypercholesterolæmi, GUCH, arvelige hjertesygdomme, hjerte-MR og hjerte-CT.

Afdelingen har almen ambulant funktion i Sønderborg samt ambulant rehabiliteringsfunktion i Tønder.

Aabenraa

Undersøgelse af hjertes kranspulsårer (KAG, CT-KAG, MR-KAG)
Indoperation af pacemaker
Kontrol af pacemaker og ICD-enheder (avanceret pacemaker, der kan give elektrisk stød)
Indoperation af hjerterytmeoptager (Loop recorder)
Lungefunktionsundersøgelse (LFU)
Daghospital
Blodtryksklinik
Klinik for patienter i blodfortyndende behandling (AK-Center)
DVT-LE Klinik (blodprop i de dybe vener i benet og/eller lunger)

Aabenraa og Sønderborg

Cykeltest (arbejds-EKG)
Scanning af hjertet via spiserøret (TEE)
Hjertesvigtsklinik
Klinik for arveligt forhøjet kolesterol i blodet
Atrieflimrenklinik
Kontrol efter indlæggelse

Aabenraa, Sønderborg, Tønder

Scanning af hjertet (ekkokardiografi)
Undersøgelse af patienter med hjerterytmeforstyrrelser (holtermonitorering)
Døgnoptagelse af blodtryk
Specialiseret rehabiliteringsforløb efter blodprop i hjertet, hjerteoperationer eller ballonudvidelse af kranspulsåre

Aabenraa

Der er 22 senge i kardiologisk sengeafdeling til stationære patienter samt overflyttere for OUH samt Sønderborg. Sengeafsnittet er placeret i område 10.

I FAM modtages akutte patienter 24/7/365. Der er 8 normerede senge til akutte kardiologiske patienter i FAM. FAM placeret i område 240.

APPFWU02V