Skip til primært indhold

Information til hjemmemålere AK

Til patienter og pårørende

Praktiske informationer til dig der er hjemmemåler

Det er vigtigt, at du måler din INR hver uge på den aftalte ugedag.

Målingen meldes ind til os viawww.sundhed.dk- søg på: AK-online.

Du vil herefter modtage besked fra os i AK-online (ikke e-boks) og skal ses af dig hver uge.

Nåle og strips hentes i AK-Centret i Aabenraa område 4.

Har du information til AK-Centret angående f.eks. sygdom, ny medicin, kostændringer eller andet, bedes du skrive det til os i AK-online viawww.sundhed.dk.

Vær opmærksom på

  • Måles INR til mere end 5, skal du ringe til AK-klinikken på tlf. 7997 2650. Hvis INR er målt efter kl. 15, hold pause med Marevan/Marcoumar og kontakt AK-Centret næste dag.
  • Måles INR til mere end 8, skal du søge læge.
  • Ved ukontrolleret blødning skal du kontakte vagtlæge i Region Syd på tlf. 7011 0707
  • Dine kontaktoplysninger (e-mailadresse og telefonnr.) på meddelelsessystemet, skal være opdateret.
  • Brug evt. hjemmesidenwww.hjerteforeningen.dktil yderlig information om AK-behandling. Du vil blive indkaldt til kontrol 1 gang årligt, hvor du skal medbringe dit apparat.
  • Er du blevet indkaldt til ablation (brænding af ekstra impulser) i Odense, er det vigtigt du medbringer dit apparat, så du kan vise, hvordan dine målinger har været.

Apparatet

  • Opbevar apparatet i den medfølgende taske (ved -25® C til +70®C) IKKE I VÅDRUM.
  • Temperaturområde ved anvendelse: +15® C til 32® C.
  • Apparatet husker de sidste 600 måleresultater med dato og klokkeslæt.
  • Apparatet slukker automatisk efter 3 minutter, men du kan spare batteri ved at slukke det, når du er færdig med målingen.
  • Nye batterier (4 stk. AAA) indsættes straks efter de gamle er taget ud, for at bibeholde dato- og klokkeslætsindstillinger. Ved længere tid uden batteri, mister apparatet hukommelsen af INR-målinger.
  • Hvis dato og klokkeslæt skal indtastes, se brugermanualen eller find videoen påwww.youtube.dk(søg på: dansk coaguchek tidsindstilling).

Rengøring

  • Sluk for apparatet.
  • Brug en fugtig (ikke våd) klud.
  • Vær opmærksom på, at der ikke må komme fugt ind i apparatet.

APP til AK-online

Systemet kan bruges i en app på din mobiltelefon eller tablet. Appen hedder CSO og ser ud på samme måde, som hvis du er logget ind i systemet i din browser på din telefon/tablet.

Hent app og log ind første gang

  1. Åben systemet i browseren via linket tilwww.sundhed.dkfor at aktivere adgangen til appen.
  2. Når du er logget ind, skal du trykke på ikonet med en person.
  3. Indtast en adgangskode i feltet "Ny adgangskode" og "Gentag ny adgangskode". Denne kodeanvendes ved login i appen.
  4. Sæt kryds i "Tillad login fra app". Herefter vises en app-oplåsningskode. Den skal du bruge ved login i appen. Gem denne oplåsningskode (til hvis du skifter telefon).
  5. På iPhone skal du gå til App Store. På Android skal du gå til Google Play.
  6. Søg efter app med navnet "CSO" (se figur nedenfor) og hent den.
  7. Åbn herefter appen.
  8. Indtast brugernavn og adgangskode (brugernavn er dit CPR-nr. og adgangskoden der er valgt i punkt

3).

  1. Indtast oplåsningskoden fra punkt 4.
  2. Vælg den region du tilhører.
  3. Tryk "Login".

Du er nu logget ind i appen. Næste gang du logger ind, er det kun nødvendigt med brugernavn og adgangskode.

Du kan nu bruge systemet.

CSO app

Kontakt

Hjertesygdomme

Afdeling for Hjertesygdomme

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 26 00

www.sygehussonderjylland.dk


pinfoSHS-1899168350-26 173595|09.04.2026

APPFWU02V