Døgnblodtryksmåling
Til patienter og pårørende
Sådan foregår undersøgelsen
Blodtryksapparatet skal du have på i 24 timer. Apparatet måler dit blodtryk hvert 30. minut i tidsrummet kl. 07.00 til 23.00 og hver time fra kl. 23.00 til 07.00, hvis ikke andet er aftalt.
Når apparatet er i gang med at måle, høres et lille bip og en snurrende lyd. Her er det vigtigt, at du lader armen hænge afslappet ned langs siden.
Hvis du kører bil, kan manchetten begrænse din mulighed for at lade armen være afslappet. Apparatet vil gentage målingen senere.
Ved symptomer kan du lave ekstramåling ved at trykke på den hvide, runde knap.
Det er normalt, at det kan presse og prikke i armen og den kan blive rødspættet - det forsvinder igen efter nogen tid.
Apparatet må ikke komme i nærheden af vand eller i høj luftfugtighed og slangen må ikke klemmes. Skulle der opstå problemer med apparatet eller er det uudholdeligt at have på, kan du slukke for apparatet ved at holde den hvide, runde knap nede til billedet med "vil du slukke apparatet?" viser sig. Tryk på pilen nedad-tasten til "Ja". Bekræft med den hvide, runde knap. Apparatet er nu slukket.
Husk at slukke apparatet efter 1 døgn kl.:___________________
Aflevering
Optageren skal afleveres i Afdeling for Hjertesygdomme eller i Informationen ved hovedindgangen på Aabenraa eller Sønderborg Sygehus eller i Medicinsk Dagshospital på Tønder Sygehus.
Du hæfter for apparatet, hvis det ikke bliver afleveret.
Navn: _____________________________________________________________________________
CPR-nr: _____________________________
Påsætningsdato: _____________________ Påsat af: ______________________________________
Apparaturnr.: ________________________ Ordineret af/svar til: ___________________________
|
Kontakt Hjertesygdomme Afdeling for Hjertesygdomme Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 26 00 www.sygehussonderjylland.dk |
|
pinfoSHS-1899168350-161 163654|16.04.2026 |