Skip til primært indhold

Hjerte-MR undersøgelse med belastning

Til patienter og pårørende

Formål

Hjerte-MR med regadenosongiver oplysninger om blodforsyningen til hjertemusklen ved belastning. Der indsprøjtes ufarligt medikament regadenoson, der kan give milde og forbigående bivirkninger så som hovedpine, åndenød, varmefornemmelse og rødme i ansigtet samt svimmelhed.

Sådan forbereder du dig

24 timer før undersøgelsen må du ikke indtage koffeinholdige produkter fx

  • Ingen kaffe (heller ikke koffeinfri).
  • Alle former for te.
  • Cola.
  • Kakao.
  • Chokolade.
  • Energidrikke.
  • Ingen koffeinholdig medicin med koffein (Ergokoffin, Kodamid, Koffisal, Arax Extra, Treotabletter).

Indtagelse af koffein medfører at skanningen aflyses, da resultatet af undersøgelsen ikke kan anvendes.

Opmærksomhed ved medicinindtag – PAUSE følgende

  • 1 time forud for undersøgelsen: Nitrolingual, Nitroglycerin, Glytrin
  • 12 timer forud for undersøgelsen:Fem-Mono Retard, Imdur, Isodur, Isomex, Isosorbidmononitrat, Discotrine-plaster (dog tages Discotrine-plaster af senest 4 timer før).
  • 24 timer forud for undersøgelsen:Vizarsin, Levitra, Viagra, Sildenafil, Cardopax, Cardopax Retard.
  • 48 timer forud for undersøgelsen:Persantin, Persantin Retard, Dipyridamol, Asasantin. Angicor, Ikorel, Nicorandil.
  • 3 døgn forud for undersøgelsen: Teofylamin, Theo-dur, Unixan.
  • 5 døgn forud for undersøgelsen: Cialis, Spedra.

Medicinliste

Udfyld venligst listen med den medicin du får i øjeblikket og medbring listen til skanningen.

Efter undersøgelsen

Du vil få svar på undersøgelsen af den læge/afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen.

Kontakt

Hjertesygdomme

Afdeling for Hjertesygdomme

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 26 00

www.sygehussonderjylland.dk


pinfoSHS-1899168350-99 159480|26.03.2026

APPFWU02V