Skip til primært indhold

Indvielse af Ambulatorietorvet

Ambulatorietorvet i Sønderborg blev indviet kort efter 100-årsdagen for sygehuset i Sønderborg. Begge dele blev fejret under de forudsætninger, som coronaen tillod.

Når man bygger for omkring 72.000.000 kroner bør man også have en indvielse, og det skete den 14. september 2021 for ambulatorietorvet i Sønderborg, der officielt blev indviet med taler fra regionsrådsformand Stephanie Lose, formand for regionens Anlægs- og innovationsudvalg samt Sønderborgs borgmester Erik Lauritsen.

Cirka 40 indbudte gæster fulgte med på dagen, som begyndte ved et besøg på Museet Sygehus Sønderjylland, der ligger ved bygning F på Sydvang. Her kunne formanden Bent A. Jensen fortælle hele sygehusets historie, da det samtidig blev markeret, at det i år er 100-året for det borgerrettede sygehus i Sønderborg. Ved rundvisningen rundt i ambulatorietorvet fortalte flere afdelingsledere om, hvordan de ser styrkerne ved den nye måde at drive sygehus på.

De tre talere kredsede i deres taler meget om det smarte ved at have en nærhed mellem specialerne, at ambulatorierne er placeret i sygehusets stueetage, den forbedrede logistik samt samarbejdet mellem kommune, region og patientorganisationer såsom Gigtforeningen.

Formand for museet Bent Jensen byder velkommen i forhallen i det oprindelige gamle feltlazaret, som nu huset sygehusets museum.
Bent Jensen fortæller de fremmødte gæster om sygehusets historie.
Bent Jensen taler med Stephanie Lose, Kurt Æbleø og Karsten Uno Petersen
Ledende bioanalytiker Susan Cording taler.
Afdelingssygeplejerske Anette Brink og ledende overlæge Frans Brandt Kristensen taler.
Ledende overlæge Jens Eggers taler.
Der er god stemning blandt gæsterne, som står i sygehusets forhal.
Regionsrådsformand Stephanie Lose taler.
Udvalgsformand Karsten Uno Petersen taler.
Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen taler.
God stemning rundt om buffeten til receptionen.
APPFWU01V