Skip til primært indhold

Ansvarsfordeling

Ansvarsfordeling mellem de enkelte aktører i uddannelsesforløbet for HU-læger

Den uddannelsesansvarlige overlæge

Varetager den administrative funktion af speciallægeuddannelsen. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal sikre uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger, sikre, at der udarbejdes individuelle uddannelsesplan for den enkelte uddannelsessøgende samt sikre, at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal sikre, at opnåede kompetencer bliver attesteret - gerne ved uddelegering til hovedvejledere og daglige vejleder.

Hovedvejleder

Har en helt central rolle og pålægges ansvar for den praktiske gennemførelse af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. 

Hovedvejlederen skal kende uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelsesforløb og sammen med den uddannelsessøgende udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsesforløbet og sikre, at uddannelsesplanen bliver gennemført og om nødvendigt justeret.

Daglig klinisk vejleder

Er enhver ansat læge i afdelingen. De daglige kliniske vejledere kan evaluere og attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. De daglige kliniske vejledere skal give feedback samt efter aftale evaluere enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapportere til hovedvejleder.

Lægen i HU-stilling

Tager overordnet ansvar for egen læring. Opsøger vejleder mhp. vejledersamtaler og sørger for at få underskrevet i den elektroniske logbog. Sørger for at være klar med relevante journaler til audit, opsøger relevante patientkategorier og procedurer. Beder om supervision eller råd ved behov. Ved problemer opsøges vejleder. Kan det ikke løses med hovedvejleder, opsøges uddannelsesansvarlig overlæge.

APPFWU01V