Skip til primært indhold

1. dag i afdelingen

Information om indholdet af dagen

Velkommen i afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler.

Indholdet af din første arbejdsdag afhænger af, om du er ny i Sygehus Sønderjylland. Nye medarbejdere inviteres på deres første arbejdsdag til fælles introduktion. Hvis du allerede tidligere har deltaget i fælles introduktion, møder du i afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler fra din første arbejdsdag. Det vil fremgå af dit introduktionsprogram, som du får tilsendt.

De gyn./obst. læger starter alle hverdage med morgenkonference kl. 8.00 i konferencerummet ved Familiehusets ledelses- og sekretærgang (indgang A, område 105 - spørg evt. i Informationen). Her vil du møde dine kommende kolleger og andet personale, der kommer til morgenkonferencen. 

Du bliver efterfølgende vist rundt og begynder på dit introduktionsprogram, som strækker sig over 1-2 uger. Du vil hver dag være knyttet til en person fra klinikken. Den introducerende kollega ved på forhånd, hvilken dag han/hun har ansvaret for dig. Hver dag vil omhandle en funktion eller et område, som du skal have kendskab til.

APPFWU02V