Kvalme og opkastning

Vær opmærksom på kvalme og opkastning!

Tal med din sygeplejerske eller læge, hvis du har problemer med kvalme og/eller opkast.

Du vil i forbindelse med din medicinske kræftbehandling få medicin, der forebygger kvalme og opkastning. Det er vigtigt, at du tager medicinen som ordineret, også selvom du ikke har kvalme. Det er nemmere at forebygge end at behandle kvalme.

Du skal kontakte Ambulatorium for Kræftsygdomme hvis:

• Du har vedvarende kvalme og/eller opkastninger der forhindrer dig i at spise og drikke
• Du ikke er i stand til at tage den kvalmestillende behandling
• Du har bivirkninger til den kvalmestillende behandling

Hvad kan du selv gøre:

• Husk at tage din kvalmestillende medicin som anbefalet
• Hvis du har kvalme mellem kræftbehandlingerne: Husk at du kan tage dit behovsmedicin mod kvalme
• Hvis du har kvalme i forbindelse med måltider, kan det gavne at tage behovsmedicin mod kvalme ca. en halv time inden måltiderne
• Mød ikke op til behandlingen på tom mave
• Drik rigeligt med væske. Mange oplever, at sodavand får kvalmen til at lette
• Hvis du har kastet op, så undlad at drikke lige efter, da det kan provokere yderligere opkastning. Skyl munden i stedet
• Når du kan holde væske i dig, så prøv at drikke mere næringsholdige drikke for eksempel proteindrik, sodavand eller mælk. Prøv herefter med et let måltid
• Hvis du har svært ved at drikke nok væske, da prøv med et sugerør
• Prøv at spise mad som er let at fordøje. Det kan være ristet brød, peanuts, kiks, yoghurt, ris, saltstænger eller frisk frugt
• Det er vigtigt, at du spiser, før du bliver sulten. Sult kan gøre kvalmen værre
• Det kan være godt at spise kiks, inden du står ud af sengen
• Hold din mund ren. Rens dine tænder efter måltiderne. Ubehagelig smag kan afhjælpes med for eksempel bolsjer, pastiller eller tyggegummi
• Undgå at tilberede maden
• Sørg for, at der er frisk luft, der hvor du opholder dig
• Let motion som for eksempel en gåtur eller cykeltur kan mindske kvalmen

Det kan din familie eller venner gøre:

Når en person har kvalme eller kaster op, kan man som pårørende føle sig frustreret og hjælpeløs, men der er nogle måder, som pårørende kan hjælpe på:

• Tilbyd at lave maden og drikkevarer, men pres ikke på. Det er i orden at patienten spiser sparsomt i et par dage efter behandlingen, men han/hun skal have så meget væske som muligt
• Medvirk til at den kvalmestillende medicin bliver taget. Hjælp til med at huske tidspunkt

• Sørg for at omgivelserne er behagelige. Frisk luft, fred og ro. Massage kan nogle gange virke afslappende og aflede opmærksomheden
• Vær sammen opmærksomme på, hvad der fremprovokerer kvalmen, og hvad der afhjælper den

Mulige årsager til kvalme og opkast:

Kvalme og opkast er en kendt bivirkning til særligt kemoterapi. Det er dog meget forskelligt, hvor meget kvalme og opkastning den enkelte behandling giver, og reaktionen på behandlingen er forskellig fra person til person.

Kvalme og opkast kan deles ind i 3 typer:

• Akut kvalme og opkast: Opstår i op til 24 timer efter, at du har fået din behandling. Symptomerne varer typisk op til 1 døgn.
• Senkvalme og opkastning: Kan komme i dagene efter behandlingen og kan vare op til 5 døgn. Senkvalme er oftest ikke så intens som den akutte kvalme og opkastning.
• Forventningskvalme: Og evt. opkastning kan forekomme, hvis du tidligere har haft kvalme eller opkastning. Forventningskvalme kan fremprovokeres af synsindtryk, lugte, smage og lyde