Skip til primært indhold

Præst

 Kontakt til sygehuspræsten - Et menneske at tale med

Når man bliver syg, eller kender én, der er syg, opstår der ofte tanker, som man kan have brug for at tale med et andet menneske om. Her kan sygehuspræsten være et rigtigt godt valg. Sygehuspræst Helle Domino Asmussen har stor erfaring i sjælesorg.

Sygehuspræsten står til rådighed for indlagte patienter og pårørende, samt sygehusets personale. Alle kan henvende sig til sygehuspræsten uanset medlemskab af Folkekirken og religiøs overbevisning.

Patienter og pårørende:

Patienter og pårørende kan kontakte sygehuspræsten for at få en samtale menneske til menneske. Du kan tale med sygehuspræsten om tanker, bekymringer, glæder og sorger. Det behøver ikke kun være de helt store ting. "Små ting" kan også fylde uhensigtsmæssigt.

Kontakt også sygehuspræsten, hvis der er behov for nadver, dåb, vielse, en andagt og eller udsyngning.

Tavshedspligt og fortrolighed:

En samtale med sygehuspræsten er fortrolig. Det vi taler om, skrives ikke i journalen og bliver ikke refereret til nogen.

Kontakt til sygehuspræsten

Ønsker du en samtale med sygehuspræsten i Sønderborg, så kontakt Informationen eller personalet, hvor

du eller din nærmeste er indlagt, så formidler de gerne kontakten.

I Sønderborg har sygehuspræsten et kontor i område 44 - tårn 4 på 4 sal.

Hold øje med skiltningen.

Præsten kan være ude blandt patienterne eller er måske ude i sit sogn. Derfor kan det være en fordel at

aftale et møde i forvejen.

Du er meget velkommen til at tage kontakt til sygehuspræst Merete Lei.

Du kan enten ringe eller sende en sms til hende på tlf. nr. 91 17 76 06 eller du kan sende hende en e mail til adressen: mel@km.dk

I sygehuspræstens fravær vikarierer en af sygehusets andre præster eller en af provstiets øvrige præster.

Navn samt tlf. nr. oplyses på telefonsvareren.

Merete Lei er udover sygehuspræst i Sønderborg også sognepræst i Kværs Sogn.

 

APPFWU02V