Lindrende pleje

Information til pårørende om de sidste levedøgn

Denne pjece henvender sig til dig som har en pårørende som er uhelbredeligt syg og som nærmer sig livets afslutning. Pjecen søger at besvare nogle af de spørgsmål, I som pårørende kan stå med, når der er taget en beslutning om at ophøre aktiv behandling.

At ophøre med aktiv behandling betyder, at der ikke længere gives medicin af helbredende og livsforlængende karakter, men derimod af lindrende karakter. Beslutningen træffes når lægen vurderer, at det vil være udsigtsløst at fortsætte den aktive behandling pga. sygdommens uhelbredelige karakter. Beslutningen vil altid ske i samråd med den syge, hvis denne er ved bevidsthed og jer som pårørende.

Forløbet med lindrende pleje kan variere fra få timer til flere dage, og det kan derfor være svært at forudsige hvor lang tid der går før døden indtræder og hvordan dette forløber. Der er dog ofte nogle fælles træk for forløbet i den sidste tid.

Pjecen er tænkt som et supplement til samtaler med den syge, familien og de professionelle.

Lysten til og behovet for mad og drikke mindskes

Lysten til og behovet for mad og drikke mindskes i takt med at den syge bliver mere afkræftet. Det bliver mere anstrengende at spise og drikke, derfor kan der være behov for, at den syge får hjælp til dette. Det er vigtigt at servere netop den mad, som han/hun har lyst til og i den mængde han/hun magter.

Der kommer et tidspunkt, hvor mad og drikke hverken er ønsket eller nødvendigt, fordi kroppen ikke længere kan drage nytte at det. Pårørende er ofte bekymrede for, om den syge tørster og kan have en forventning om, at kunstig væsketilførsel vil lindre. Da den syge krop ikke kan udnytte væsken, kan kunstig væsketilførsel medføre gener i form af væskeophobning og åndenød.

Det kan være svært at acceptere, at den syge holder op med at spise og drikke, også selvom vi ved, at han/hun er døende. Dette er dog et fysisk tegn på, at den syge ikke vil få det bedre.

Når den syge ikke længere spiser og drikker, bliver slimhinderne i munden og på læberne ofte tørre. Her kan det være en god idé at munden bliver fugtet, og at læberne smøres med læbepomade.

Forandringer i vejrtrækningen

Mange syge oplever åndenød og åndedrætsbesvær, som kan medføre angst for at blive kvalt. Angsten kan være medvirkende til, at åndenøden forværres. Det kan derfor være nødvendigt at give medicin, der lindrer både angsten og åndenøden.

Det har stor betydning, at der er ro omkring den syge. Tilstedeværelsen af et andet menneske og følelsen af tryghed kan være en stor hjælp til at forebygge åndenød.

Vejrtrækningen kan være præget af højlydt raslen, der skyldes spyt eller slim i luftvejene, fordi den syge ikke længere er i stand til at synke eller hoste. Vejrtrækningen er sjældent generende for den syge, da han/hun er bevidsthedsvækket. Men for de pårørende kan det være ubehageligt at høre på.

Medicinsk behandling og lejring af den syge vil ofte kunne lindre.

Sugning i luftvejene vil oftest forværre tilstanden og øge mængden af slim og er derfor ikke anbefalet.

Når døden er tæt på, vil åndedrættet igen ændre sig. Vejrtrækningen bliver uregelmæssig og med lange pauser for til sidst at ophøre.

Smerter

En alvorlig sygdom påfører ofte den syge smerter. Hos den syge og de pårørende kan der opstå bekymring for, at smerterne vil tiltage eller blive vanskelige at lindre i den sidste tid. Plejepersonalet vil derfor udføre hyppige smertevurderinger, hvor enhver tvivl vil komme den syge til gavn. Der findes mange behandlingsmuligheder, og i langt de fleste tilfælde en god smertelindring.

Ændringer i bevidstheden

I de sidste døgn kan den syge blive tiltagende døsig og bevidsthedsvækket, glide ind og ud af den vågne bevidsthed for til sidst kun at reagere svagt på tiltale eller berøring.

Det er en naturlig proces, som er et udtryk for at den syge er afkræftet og det må derfor ikke opfattes som manglende påskønnelse af familiens omsorg.

Den syge kan veksle mellem klare og uklare perioder og kan måske tale om hændelser, der hører fortiden til, eller tale i vildelse. Tidsfornemmelsen forsvinder også.

I sjældne tilfælde kan den syge blive urolig, rastløs og forpint og der kan være behov for beroligende og afslappende medicin.

Sanserne svækkes langsomt, høre- og følesansen bevares dog til det sidste, det er derfor betydningsfuldt og kan virke beroligende at tale til den syge, også i den sidste tid.

Ændringer i udseende

I den sidste tid vil den syges hud blive bleg og kold. Særligt på læber, hænder og fødder kan huden synes blålig. På dette tidspunkt vågner den syge ikke op, men vil sove sig ind i døden.

Besøg og ophold i afdelingen

Pårørende er velkomne i afdelingen på alle tider af døgnet.

Når døden er nært forestående, er der mulighed for medindlæggelse af én pårørende, så man kan være tæt på den syge på alle tidspunkter af døgnet. Ved oplysning/registrering af CPR-nummer er der mulighed for overnatning og måltider på stuen.

Selv om pårørende ofte tilstræber at tilbringe mest mulig tid sammen med den syge, så har man som pårørende også brug for lidt tid væk, for at få hvilet sig, få kontaktet familie/netværk eller få mulighed for at ordne praktiske ting. Det kan derfor være en god ide, hvis pårørende på skift kan afløse og aflaste hinanden.

Tilmed er der mulighed for at gøre brug af en vågekone, så den syge ikke skal være alene.

Når døden nærmer sig, kan det være en hjælp, hvis de pårørende har gjort sig overvejelser omkring, hvilket tøj den afdøde skal have på og gerne medbringe dette på sygehuset.

Gode råd til dig som pårørende

Det kan være et vanskeligt tidspunkt for de nærmeste, som skal sige endeligt farvel til et nærtstående familiemedlem eller en ven. Det kan være svært at vide, hvad man skal sige til hinanden, samt at udholde stilheden i denne situation. Musik, højtlæsning, sang eller andet, der har haft betydning for den syge og jer som pårørende, kan være meningsfuldt. Der er ligeledes mulighed for at arrangere en samtale med sygehuspræsten.

Der er ingen rigtig eller forkert måde at være pårørende på, og som plejepersonale har vi ingen forventninger til dig eller jer. Vi er der for at støtte og drage omsorg for jer og vi vil altid gøre vores bedste for at imødekomme jeres behov.

I er altid velkomne til at finde os på gangen eller trække i den røde snor, som giver os signal, om at I har behov for vores hjælp.

Kontakt Fælles Akut Modtagelse Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 11 00

pinfoSHS-2062399519-7 181678|30.03.2026