Patienter uden CPR-nummer
Fremgangsmåde for oprettelse af fiktivt CPR-nummer, til brug for praksis, speciallæger og fagpersoner i områdets fængsler
For at kunne indsende blodprøver skal prøverne være oprettet på et CPR-nummer, der findes i den regionale CPR-komponent.
For patienter fra praktiserende læger, speciallæger og områdets fængsler er Blodprøver, Biokemi og Immunologi (BBI), Sygehus Sønderjylland, ansvarlig for at tildele erstatnings-CPR-numre via IT-systemet CPR-komponenten.
De erstatnings-CPR-numre, som de praktiserende lægers EPJ-systemer selv tildeler, kan ikke anvendes i BCC (laboratoriets IT-system). Derfor skal praktiserende læger, speciallæger og områdets fængsler kontakte BBI’s sekretærer, inden rekvisitionen oprettes i WebReq, for at få tildelt et gyldigt erstatnings-CPR-nummer.
I dagtiden
Praktiserende læger, speciallæger og områdets fængsler kontakter BBI’s sekretærer på tlf.nr. 79974735 i tidsrummet kl. 08.00-15.00.
Sekretærerne opretter patienten i CPR-komponenten og tildeler et erstatnings-CPR-nummer, som herefter videregives til rekvirenten.
Uden for dagtid, i weekender og på helligdage – eller hvis BBI-sekretærer ikke kan træffes
Praktiserende læger, speciallæger og områdets fængsler kontakter Akutsekretariatet, Sygehus Sønderjylland, på tlf.nr. 7997 3333.
Akutsekretariatet opretter patienten i CPR-komponenten og tildeler et erstatnings-CPR-nummer, som herefter videregives til rekvirenten.
Patienter på Sygehus Sønderjylland
For patienter indlagt eller behandlet på Sygehus Sønderjylland er den rekvirerende afdeling eller det rekvirerende ambulatorium ansvarlig for tildeling af erstatnings-CPR-nummer.