Skip til primært indhold

Almen praksis kan i Region Syddanmark p.t. ikke tage de nye, højtspecialiserede knoglemarkører

Til praksis i Sygehus Sønderjyllands optageområde

DSAM er for nylig kommet med en ny og revideret vejledning for behandling af osteoporose: ”Osteoporose hos kvinder efter overgangsalderen og hos mænd over 60 år i almen praksis” 6801504-osteoporose.pdf (dsam.dk)

I flowdiagrammet i figur 1 (osteoporose-laminatark-1.pdf (dsam.dk)) kan det tolkes som om, at man skal have målt knoglemarkørerne P1NP og/eller CTX både før og under behandling, samt evt. i forbindelse med enten ophør eller fortsat behandling, særligt med henblik på vurdering af compliance.

Dette er imidlertid i vejledningen på s. 22-23 nuanceret til, at man - hvis det er sandsynligt, at man vil opstarte peroral bisfosfonat behandling - kan tage knoglemarkørerne P1NP og/eller CTX før behandlingsstart.

Der er endnu ikke udført en national undersøgelse af, om brugen af disse knoglemarkører vil kunne erstatte den opfølgende DXA-scanning efter 2-3 års peroral bisfosfonat behandling. Der savnes derfor en endelig afgørelse på, om brug af disse nye biomarkører er formålstjenlig.

Analyserne er endnu ikke tilgængelige for almen praksis i Region Syddanmark og kan derfor ikke fremsøges i WebReq.

Der arbejdes i fællesskab fra de klinisk biokemiske laboratoriers side på at kunne åbne for disse nye, højtspecialiserede knoglemarkører for almen praksis på sigt.

Tidshorisonten for dette er dog tidligst i løbet af 2025. Vi orienterer DSAM om dette.

Se kontaktoplysninger nedenfor ved spørgsmål.

Med venlig hilsen 

Afdelingsledelserne i Klinisk Biokemi i RSD

Denne information kan også hentes som pdf-fil her

 

 

Kontakt

Eva Rabing Brix Petersen

Ledende overlæge

Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Sygehus Sønderjylland


2199 3694

Steen Antonsen

Overlæge

Klinisk Biokemi, OUH Svendborg


2961 9150

Mads Nybo

Cheflæge

Klinisk Biokemi, OUH


2055 3952

Lene Rosenberg

Afdelingslæge

Klinisk Biokemi, Esbjerg og Grindsted


7918 2754

Vi oplever desværre tekniske problemer med vores nyheder. Du kan prøve at vende tilbage på et senere tidspunkt. Vi beklager ulejligheden.

APPFWU01V