Ph.d. ændrer behandling af søvnapnø
Allerede efter 14 dage kan det ses, om en patient med søvnapnø vil få gavn af CPAP-behandling. Det viser ny forskning fra Øre, Næse, Hals -afdelingen i Sønderborg, som allerede har ført til ændringer i praksis.
Det tager ikke lang tid at se, om en patient kommer godt i gang med CPAP-behandling mod søvnapnø.
Et nyt ph.d.-projekt fra Øre, Næse, Hals - afdelingen i Sønderborg viser, at der efter bare 14 dage tegner sig et tydeligt billede af, om patienten er på vej til at blive fast bruger af behandlingen. Efter tre til fire måneder ligger mønstret stort set fast.
Den viden har ændret praksis på Sygehus Sønderjylland. Hvor patienterne tidligere blev fulgt op efter seks til otte uger, bliver de nu fulgt op inden for 14 dage, så der kan sættes tidligere ind med hjælp og støtte.
Projektet tog afsæt i en konkret udfordring
Karin Jeppesen gik i gang med sit ph.d.-projekt på et område, hvor flere og flere patienter får konstateret søvnapnø, og hvor der samtidig har været forskel på, hvordan patienterne bliver fulgt op rundt omkring i Danmark.
Derfor satte forskningen fokus på tre centrale spørgsmål: Hvordan udvikler brugen af CPAP sig over tid? Gør faste årskontroller en forskel? Og kan man tidligt i forløbet se, hvilke patienter der har størst sandsynlighed for at få behandlingen til at fungere?
Et af de mest markante fund er, at kun 45 procent af patienterne faktisk ender med at bruge deres CPAP-behandling.
Samtidig viser forskningen, at 20 procent af de patienter, der ellers er kommet godt i gang, falder fra i løbet af de næste to år.
Det peger på, at der fortsat er en stor gruppe patienter, som har brug for mere støtte eller andre behandlingsmuligheder.
Forskningen viser også, at faste årskontroller ikke forbedrer patienternes brug af CPAP.
Ændret praksis i Sønderborg
Derfor har ØNH-afdelingen i Sønderborg ændret praksis. Patienter, der er godt i gang med behandlingen, bliver nu fulgt via AirView og med kontrol efter behov i stedet for gennem faste årskontroller.
Det giver mulighed for at bruge ressourcerne mere målrettet dér, hvor behovet er størst.
Forskerne fandt ikke én entydig type patient, som lykkes eller ikke lykkes med CPAP. Men resultaterne peger blandt andet på, at patienter, som bor sammen med en partner, oftere får godt udbytte af behandlingen.
Et sideløbende interviewstudie viser også, at støtte fra pårørende kan være afgørende. Derfor arbejder afdelingen nu mere aktivt med at inddrage pårørende i konsultationerne.
Kan få betydning andre steder i landet
Omkring 110.000 danskere har fået diagnosen søvnapnø, og det vurderes, at yderligere cirka 200.000 lever med sygdommen uden at være diagnosticeret.
Derfor kan resultaterne fra Sønderborg også få betydning andre steder i Danmark. Forskningen giver ny viden om, hvornår der skal sættes ind, og hvordan opfølgningen kan tilrettelægges, så flere patienter får gavn af behandlingen.
FAKTA
Søvnapnø: Vejrtrækningen stopper gentagne gange under søvn.
CPAP: Maske og apparat, der holder luftvejene åbne om natten.
AirView: System til at følge CPAP-behandling på afstand.