Skip til primært indhold

Alifatiske carboxylater vejledning

Til patienter og pårørende

Formål

Du skal have undersøgt din afføring for indholdet af fedt. Du skal derfor opsamle afføringsprøver i 3 døgn.

Forberedelse

Læs hele dette infoark inden du går i gang med opsamlingen - se vejledning på bagsiden.

Det er vigtigt, at du spiser, drikker samt tager evt. medicin, som vanligt i opsamlingsperioden. Du må dog IKKE, i to dage før, indtage følgende:

  • Hørfrø
  • Amerikansk olie
  • Paraffinolie
  • Afføringsmiddel

Hvis du har været til røntgenundersøgelse med kontrast, skal der gå mindst 5 dage, før du må starte opsamlingen. Hvis du har diarré, bør du tale med din læge, før du begynder opsamlingen.

Al afføring skal opsamles i 3 døgn. En opsamlingsbeholder pr. døgn. (nederste billede).

Opsamlingen bør ske indenfor 4 døgn.

Du får udleveret følgende:

En papkasse indeholdende:

  • 3 hvide opsamlingsbeholdere med skruelåg som hver indeholder:
  • 1 gennemsigtigt inderlåg
  • 1 plastpose (frysepose)

Et plastchartek indeholdende:

  • 1 patientvejledning
  • 3 metaltråde
  • 10 opsamlingspapirer
  • 3 SAFETYBAG (poser med blå skrift)
  • Rekvisitionssedler

Sådan gør du

  • Før opsamlingen startes, noteresnavn, cpr. nr. og dato på etikettenpå beholderen.
  • Monter plastikposen i opsamlingsbeholderen. Læg en knyttet hånd ned i posen og placer den på bunden af opsamlingsbeholderen. Posen trækkes nu ud over kanten på beholderen, så hele beholderen er dækket af plastposen. Se midterste billede på modsatte side.
  • Al afføring, som produceres i løbet af det følgende døgn, skal opsamles i plastikposen i opsamlingsbeholderen vha. opsamlingspapir. Der må ikke efterlades toiletpapir eller lignende i plastposen. Undlad at få afføring på den del af posen som er ud over kanten.
  • Efter et døgns opsamling, trækkes plastposen op fra opsamlingsbeholderens kanter og lukkes med metaltråden. Se nederste billede på modsatte side.
  • Påsæt det gennemsigtige inder låg.
  • Fastskru det hvide låg.
  • Placer opsamlingsbeholderen i en SAFETYBAG og forsegl denne ved at fjerne plaststrimlen og lukke
  • posen.
  • SAFETYBAG med opsamlingsbeholderen sættes tilbage i papkassen.
  • Andet og tredje døgn gentages punkterne de ovenstående punkter.
  • Sidste dag lukkes papkassen UDEN anvendelse af tape eller lignende, og aflever papkassen, hvor du fik den udleveret.

OBS!

I opbevaringstiden bør opsamlingsbeholderne opbevares et køligt sted.

Billedede af det samlede kit til undersøgelsen

Her ses remedierne

til undersøgelsen

Billede af opsamlingsbeholder med åben pose som er klar til opsamling

Opsamlingsbeholder

med pose i

Billede af opsamlingsbeholder med lukket pose

Opsamlingsbeholder

med lukket pose


Hvad nu hvis...

...du kommer til at benytte toilettet og ikke får opsamlet afføring?

...du kommer til at lade vandet i plastikposen?

I begge tilfælde er det nødvendigt at påbegynde et nyt opsamlingsdøgn dagen efter.

Du kan hente en ny opsamlingsbeholder på den afdeling som har udleveret opsamlingsbeholderne til dig.

Har du tidligere døgnopsamlinger - kan disse stadig benyttes og skal ikke kasseres.

....du har ikke afføring i et døgn?

Så skriv "TOM" på opsamlingsbeholderens låg og udfyld stadig etiketten med navn, cpr.nr. og dato på

beholderen.

Efter opsamling

Aflevér papkassen med opsamlingsbeholderne snarest og senest 24 timer efter endt opsamling, der hvor du fik papkassen udleveret.

Kontakt

Har du spørgsmål omkring opsamlingen kan vi kontaktes alle hverdage mellem kl. 7.30 - 15.00

Blodprøver, Biokemi og Immunologi

Bioanalytikerspecialist Hanne Davidsen: Tlf. 79 97 46 44

Overbioanalytiker: Tina Jessen Tlf. 79 97 47 10


pinfoSHS-592503067-1 147810|16.03.2026

APPFWU02V