Forstoppelse
Til patienter og pårørende
Forstoppelse er en tilstand, som kan komme til at fylde meget i den enkelte familie. Mange børn og unge kan, som følge af forstoppelsen, generes af mavesmerter, sen renlighed, dårlig trivsel, afførings- og urininkontinens samt tilbagevendende blærebetændelser.
Forekomst
De fleste børn vil være renlige med både vandladning og afføring inden 5 års alderen.
Hvert 5. barn vil på et eller andet tidspunkt opleve at være forstoppet. Man regner med, at 2 ud af 3 børn med svær forstoppelse kan behandles indenfor 6-12 måneder.
Nogle oplever et mere kronisk forløb, hvor behandlingen kan strække sig gennem flere år, før den onde cirkel er brudt. Forskning viser, at prognosen bedres, hvis behandlingen kommer i gang hurtigt, og børnene ikke underbehandles.
Definition på forstoppelse
Fra 4 års-alderen skal 2 eller flere kriterier være opfyldte mindst 1 gang om ugen i 1 måned:
- 2 eller færre afføringer pr. uge på toilet.
- Tilstedeværelse af større mængde afføring i endetarmen.
- Lejlighedsvis afgang af større mængde afføring.
- Barnet tilbageholder afføring bevidst eller ubevidst.
- Mindst 1 ugentlig episode med afførings uheld i bukserne (inkontinens).
- Smertefulde eller hårde afføringer.
Er sygdom årsag til forstoppelse?
Kun i 5% af tilfældene vil forstoppelse hos børn skyldes sygdom som f.eks. Hirschsprungs sygdom, misdannelser, stofskiftesygdomme, cøliaki, seksuelle overgreb, Morbus Crohn, cystisk fibrose eller neurologiske lidelser. Medicin kan ligeledes have forstoppelse som bivirkning.
Hvad er årsag til forstoppelse?
Årsagen kan være
- At barnet ikke er modent alderssvarende til at mærke afføringstrangen.
- At barnet ikke giver sig tid til at gå på toilettet.
- At barnet holder sig ubevidst eller bevidst på grund af leg/spil, hvor barnet ikke har "tid" til at gå på toilet. Eller på grund af smerter ved afføring.
- Ulækre toiletter (for eksempel i skolen).
- Infektionssygdomme.
- Ændring af daglige vaner.
Hvordan opleves forstoppelse?
Barnet bliver besværet eller forpint, når det skal af med afføring. Afføringen bliver mere og mere fast. For at undgå smerter, vil barnet ubevidst holde afføringen tilbage. For nogle kan der gå flere dage mellem afføringerne. En ond cirkel er startet.
Barnet bliver måske opfarende, pirreligt eller gemmer sig. Det kan få nedsat appetit, mavesmerter, sure opstød, kvalme og opkastninger. Den hårde afføring kan give anledning til smertefulde og måske blødende rifter ved endetarmsåbningen.
Barnet kan have vanskeligheder ved at styre afføringen, hvilket kan føre til større eller mindre klatter i underbukserne.
Disse uheld sker ofte ufrivilligt, og optræder ofte uden, at barnet kan mærke noget. Mange børn kan lege videre trods uheld med afføring i bukserne, og lader sig vanskeligt løsrive fra en god leg, computerspil eller film.
Mindre børn vil ofte blive senere renlige. De kan have modstand mod at skulle på toilet eller potte, trækker sig, står på tæer, sidder uroligt ved bordet eller udviser anden tilbageholdelsesadfærd, fordi det ofte har oplevet smerter i forbindelse med afføring.
Kan man have diarré og samtidig være forstoppet?
Ja. Der kan forekomme overløbsdiarré, dvs. tynd afføring, der løber uden om hårde knolde, der står højere oppe i tarmen. Afføringen kan således være meget vekslende i konsistens. Den kan være eksplosiv og ildelugtende.
Når du og dit barn kommer i kontakt med Afsnit for Børn og Unge, har I formodentlig allerede forsøgt forskellige former for behandling. Vi vil vurdere dit barns afføringsproblemer og sammen med jer finde den behandling, der skønnes bedst. Behandlingen består af afføringsmedicin samt rådgivning om afføringsproblemerne og toiletvaner.
Kost og væske
Det tilrådes, at dit barn spiser helt almindelig kost, dvs. spiser efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dit barn bør drikke 1 - 1 1/2 liter væske afhængig af alder. Ekstra væske er ikke en del af behandlingen, det gør ikke afføringen blødere.
Inkontinens
Mange vil opleve, at de i perioder har svært ved at mærke afføringstrang. Der kan have stået så meget afføring i endetarmen, at afføringsrefleksen er svær at mærke. Det kan betyde, at der kan opstå afførings uheld. Det er vigtigt at vide, at barnet ikke er skyld i disse uheld.
Toiletvaner
Vi anbefaler, at dit barn har faste toiletbesøg lige efter morgenmaden, efter skole og/eller efter aftensmaden, og at dit barn har ro og en god siddestilling på toilettet hjemme. Det er desuden vigtigt, at dit barn går på toilettet, når det mærker afføringstrang, og ikke holder sig f.eks. i skoletiden.
Bryd den onde cirkel
Det kan være meget svært at få brudt den onde cirkel, og det kan fylde ganske meget i hverdagen. Dit barn føler måske mindreværd og ved, det giver anledning til konflikter og bekymringer hos forældrene. Forældre kan føle sig magtesløse og have svært ved at forholde sig neutral overfor barnet og uheld.
Afføringsmidler og faste toilettider kan komme til at fylde hverdagen. Som forældre kan det være en stor lettelse at tale med en professionel, som du kan drøfte dine bekymringer og frustrationer med.
Vi anbefaler, at dit barns lærer og/eller pædagoger inddrages. Tal også gerne med sundhedsplejersken, din læge eller personalet i Afsnit for Børn og Unge.
|
Kontakt Børn og Unge Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 24 00 |
|
pinfoSHS-1870344960-227 145370 | 17.06.2026 |