Skip til primært indhold

Allergivaccination

Til patienter og pårørende

Hvordan foregår allergivaccination?

Ved allergivaccination vaccineres du i armen med det stof, som du er allergisk overfor, og som giver dig allergisymptomer.

Vaccinationen starter med små doser, som gradvis øges, indtil man når vedligeholdelsesdosis. I starten foregår vaccinationerne (opdosering) en gang ugentligt.

Den første gang får du normalt 3 injektioner med 30 minutters mellemrum. De næste gange får du 1 injektion.

Vedligeholdelsesdosis opnås oftest efter 8 besøg. Afhængig af, hvordan du reagerer på vaccinationerne, kan det tage længere tid.

Herefter øges intervallerne til 2 uger, 4 uger og herefter vedligeholdelsesdosis ca. hver 8. uge i 3-5 år.

Vedligeholdelsesdosis er den dosis, du skal fortsætte med resten af behandlingsforløbet.

Egen læge kan fortsætte vaccinationerne, når denne dosis er nået. Du skal selv betale allergivaccinen.

Før allergivaccinationen

  • Du må ikke være syg med feber eller forkølelse - i så fald ring og aftal ny tid.
  • Du må ikke have astma eller fald i peakflow - i så fald ring og aftal ny tid.
  • Du skal fortælle, om du har haft reaktioner efter sidste vaccination.
  • Du skal puste peakflow.

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Efter allergivaccinationen

Der er under hele behandlingen en lille risiko for, at vaccinationerne kan udløse allergisymptomer. Du skal altid forblive i ambulatoriet under opsyn i 1/2 time efter vaccinationen af hensyn til din egen sikkerhed.

Inden du forlader ambulatoriet, skal du puste peakflow.

På vaccinationsdagen skal du udvise forsigtighed ved sport, svømning, sauna o.lign.

Du eller dine forældre skal ringe med det samme, hvis du oplever en af følgende reaktioner på allergivaccinationen på vaccinationsdagen:

  • Hævelse i ansigt, mund eller hals
  • Udslæt i ansigtet eller på kroppen
  • Kløe i hænder og/eller på fodsåler
  • Hoste og åndenød eller pludselig fald i peakflow
  • Kraftige nyseture eller snue

  Husk at oplyse, at du er blevet allergivaccineret, og hvornår sidste injektion er givet.

Ring til
Børn og Unge, Ambulatorium

Tlf. 79 97 24 40, alle hverdage kl. 8-9

Afsnit for Børn og Unge, Tlf. 79 97 24 00

Eller ring til alarmcentralen 112

Vejledning til registreringsskema

På næste side er der et registreringsskema, hvor du efter hver vaccination skal notere dine observationer.

Ca. 6 timer efter vaccinationen skal du måle hævelsen på vaccinationsstederne.

Sådan gør du

  • Find største diameter og mål vinkelret herpå, f.eks. 6x4 cm.
  • Hvis der ikke er hævelse, skriv 0 i skemaet.
  • Hvis du har bemærkninger til hævelserne, f.eks. om de er blevet større efter 6 timer, skriver du det under symptomer.
  • Du skal også beskrive det, hvis du får symptomer efter vaccinationerne.
  • Husk starttidspunkt og tidspunkt for ophør med symptomerne.

Medbring dette skema med til hver konsultation.

Kontakt

Børn og Unge / Ambulatoriet

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 24 00

Allergiregistreringsskema

Dato

Højre/venstre underarm

cm x cm

Højre/venstre overarm

cm x cm

Symptomer fra kl. til kl.

Høfeber

Astma

Udslet


pinfoSHS-1870344960-265 125980   |   11.05.2026

APPFWU01V