Skip til primært indhold

EILO

Til patienter og pårørende

EILO = anstrengelsesudløst vejrtrækningsbesvær ved ind- og udånding

Ved anstrengelsesudløst astma er der vejrtrækningsproblemer, når luften pustes ud (læs også i pjecen Anstrengelsestest).

Ved EILO er der vejrtrækningsproblemer mest ved indånding, dog også ved udånding.

Symptomer

  • Vejrtrækningsbesvær, der kommer hurtigt/pludseligt under kraftig fysisk aktivitet, f.eks. efter løb 1-10 minutter, evt. senere.
  • Der er større besvær med at trække vejret ind end ud.
  • Man kan føle fornemmelse af kvælning og snæverhed i halsen.
  • Der kan være lyd på vejrtrækningen (EIIS).
  • Man kan få ondt i halsen og øverste del af brystet.

Undersøgelse

  • Løbetest under maksimal belastning: Lægge mærke til respirationen, lyd på vejrtrækningen og indtrækninger ved halsen.
  • Udvidet løbetest på løbebånd, hvor man forinden har ført et kamera igennem næsen og ned i halsen. (Denne undersøgelse udføres kun i specielle tilfælde og foregår kun på specialafdeling): Se på kameraoptagelser, hvad der foregår nede i halsen under løb, og samtidig se, hvor forsnævringen er.

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

EILO – anstrengelsesudløst vejrtrækningsbesvær

Behandling

Ingen medicinsk behandling.

Undgå at gå i panik.

Finde sin egen grænse ved at mærke, hvornår symptomerne kommer og stoppe.

Sygdommen er ikke farlig

Når man presser sig fysisk hårdt, kan man opleve at besvime. Man får dog luften igen!

Hyppighed af sygdommen

EILO er især udbredt hos eliteidrætsudøvere og er mere hyppig, end man regner med.

Mange med anstrengelsesudløst astma har også EILO.

Årsag til EILO

Hos nogle kan det være, at strukturen over stemmelæberne er for svag, og det kan medføre, at stemmelæberne enten bliver suget ind over nedgangen til luftrøret eller suget sammen, så der kun er en tynd revne, som luften skal passere.

Ofte brugte fagudtryk

EIIS

= Exercise-Induced Inspiratory Stridor

= anstrengelsesudløst "piven" under indånding

EILO

= Exercise-Induced Laryngomalacia Obstruction

= anstrengelsesudløst forsnævring i halsen

VCD

= Vocal Cord Dysfunction

= anstrengelseudløst kortvarig ændring (sammenklapning) af stemmelæber

EIA

= Exercise Induced Astma

= anstrengelsesudløst vejrtrækningsbesvær under udånding

EIL

= Exercise Induced Laryngomalacia = strukturerne over stemmelæberne er for svage til at modstå trykket fra de øgede luftstrømninger ved anstrengelse.

QR kode til Lungeforeningen vejrtræningsøvelser

QR kode til øvelser

QR-koden linker til Lungeforeningens vejrtrækningsøvelser. Der er bl.a. øvelser for EILO og dysfunktionel vejrtrækning.

Kontakt

Børn og Unge

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa

79 97 24 00


pinfoSHS-1870344960-269 125955   |   19.05.2026

APPFWU01V