Gode vandladningsvaner
Til patienter og pårørende
Gode vandladningsvaner
Formålet er at bevare blærens to funktioner reservoir og tømning. Barnet bør tisse af inden sengetid og om morgenen. I dagtiden hver 3. - 4. time og altid ved tissetrang.
Barnet skal give sig god tid, når det er på toilettet. Læs f.eks. i et Anders And blad eller lær barnet, at det skal tælle til 10 efter sidste dråbe er ladt.
Barnet skal slappe helt af under vandladningen. Både drenge og piger giver sig bedst tid og slapper mest af, hvis de sidder ned under vandladningen. Barnet skal sidde med let spredte ben og let fremoverbøjet (45 grader).
Det er vigtigt, at der er god lårstøtte, evt. skal barnet have en skammel under fødderne, så det sidder trygt på toilettet og ikke skal bruge bugmusklerne for at holde sig fast. Piger skal tørre sig forfra og bagud, så de undgår, at bakterier fra endetarmen inficerer urinrøret og dermed blæren.
Der skal være trygt og roligt på toilettet. Døren skal kunne låses/lukkes. Det er bedst, at der både i institution/skole og hjemmet hersker en kultur om, at toilettet er et fredet område, hvor man ikke forstyrres.
Der er vigtigt, at toilettet er indbydende og rent. Tal evt. med skolen/lærer/sundhedsplejersken om tiltag i forhold til beskidte toiletter og en løsning herpå.
Gode drikkevaner
Barnet bør drikke 1 - 1,5 l væske fordelt på dagen, så 2/3 bliver drukket inden kl. 16. Start dagen godt - giv drikkedunk med i skole og motiver barnet til at få den drukket i løbet af skoletiden. Det er uhensigtsmæssigt at drikke en masse efter aftensmaden.
Huskerim: "Alt det der drikkes efter 18, skal ud om natten!"
|
Kontakt Børn og Unge Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 24 00 |
|
pinfoSHS-1870344960-276 119901 | 18.06.2026 |