Kost til spædbørn og småbørn

Forældreinformation 0 - 3 år

Barnets udvikling

Der sker meget i barnets første leveår. Barnet vokser ca. 25 cm og tredobler fødselsvægten. Hvis denne udvikling skal foregå bedst muligt, er det vigtigt, at barnet får en rigtig sammensat kost, der følger barnets fysiske udvikling.

0 - 4 mdr.

Barnet fødes med primitive reflekser, der muliggør, at det straks efter fødslen kan søge efter brystvorten samt sutte og synke i en bevægelse. Tungen kan kun føres fremad. De enzymer, der skal til for at nedbryde fast føde, er endnu ikke til stede i tilstrækkelig mængde. Det betyder, at barnet ikke kan optage fast føde. Den eneste ernæring bør derfor være modermælk eller modermælkserstatning.

4 - 6 måneder

Barnet kan nu adskille sutte- og synkebevægelsen, og tungen kan efterhånden føres bagud. Herefter får barnet læbekontrol, så det selv kan tage maden fra skeen.

Desuden har barnet kontrol af hoved og øverste del af brystkassen og kan sidde på skødet under madning.

De enzymer, barnet skal bruge til at nedbryde fast føde med, er fortsat kun til stede i små mængder, men begynder nu at øges. Barnet kan fatte med læberne om kanten af en kop. 6-9 mdr.

Barnet kan tygge op og ned og efterhånden også bruge tungen fra side til side, og kan derfor blande tør mad med spyttet. Tyggefunktionen er god. Barnet kan begynde at tygge rugbrød, og den øvrige mad skal kun tygges.

Barnet kan holde koppen og føre den til munden, så afvænning fra flaske kan påbegyndes.

9 - 12 mdr.

Barnet sidder fint uden støtte, og kan hjælpe til med at føre skeen til munden. Drikker selv af kop. Sutterefleks ophører. Det er vigtigt, at barnet får lov at røre maden og forsøge at spise selv. Barnet kan sidde med til bords. Flaske vil ofte være afsluttet ved 1 års-alderen.

15 - 18 mdr.

Først nu kan barnet dreje håndleddet, så det kan føre skeen rigtigt ind i munden. Det er lettere for barnet, hvis maden ikke er for flydende. Barnet kan spise selv.

Generelt om kost

Modermælk

Brystmælk indeholder alle næringsstoffer, som barnet har behov for de første 6 måneder. Brystmælk beskytter barnet mod infektioner. I perioder forekommer nedsat mælkemængde. Desuden øges barnets appetit. I disse perioder lægges barnet hyppigere til.

Modermælkserstatning

Hvis amning ikke lykkes eller ikke er tilstrækkelig, anbefales modermælkserstatning. Produkterne fås både i pulver og som flydende færdigblandet. Rådfør dig med din sundhedsplejerske. Giv ikke barnet flaske, mens det ligger ned. Dels af hensyn til kontakten med barnet, og dels kan det give øget risiko for mellemørebetændelse.

Vand

Kan gives ved uro og tørst. Indtil barnet kan drikke af kop, giv afkogt vand.

Vitamintilskud

Fra 2-ugers alderen og frem til 4-års alderen skal barnet have D-vitamin, se dosis på flasken.
Efter 2 år: vitamintablet med D-vitamin. Derefter anbefales et D-vitamin tilskud (5-10 mg) fra oktober til april resten af livet.
Børn med mørk hud anbefales at tage D-vitamin tilskud hele livet.

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år, fordi det kan indeholde bakteriesporer, som kan give en alvorlig infektion (spædbarnsbotulisme).

Grød

Majs, ris, hirse og boghvedegrød. Grød laves med modermælkserstatning eller modermælk, indtil barnet er 6 mdr. Når grøden laves på sødmælk, tilsættes 1 tsk. vegetabilsk fedtstof.

Kartoffel-grøntsagsmos

Brug friske eller frosne grøntsager, f.eks. kartofler, gulerødder, broccoli og blomkål. Mosen tilsættes fortrinsvis vegetabilsk fedtstof.

Barnets kost, 4 - 6 måneder

Tilskudskost

Sundhedsstyrelsen anbefaler at vente til 1/2 år.

Hvis barnet ikke bliver mæt af modermælk/modermælkserstatning, kan der tidligst suppleres med tilskudskost fra 4 måneder. Start langsomt med 1-4 tsk. Mængden øges gradvis. Begynd allerede her med variation i konsistens og smag.

Det anbefales kun at give et nyt produkt ad gangen i ca. 1 uge, så barnets tarmsystem langsomt vænnes til den nye kost. Undgå at tilsætte ekstra salt til maden det første leveår. Dels er det ikke nødvendigt og dels for ikke at vænne barnet til en salt smag.

Modermælk/modermælkserstatning
Det er stadig den væsentligste ernæring til barnet.

Drikkevarer

Vand fra den kolde hane, når barnet kan drikke af kop.

Grød/mos
Barnet kan spise kartoffelmos, risgrød, majsgrød, hirsegrød og frugtmos. Brug friske eller frosne frugter/bær, f.eks. pære, æble, blomme og hindbær. Frugtmos kan evt. gives på grød.

Vælling

Bør kun gives som tilskud og max. 2 flasker (400 ml) i døgnet.
 

Barnets kost, 6 - 9 måneder

Modermælk og/eller modermælkserstatning/vælling

Efter behov.

Mælkeprodukter

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke får komælk i det første leveår.

Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er 3 gange så højt som i modermælk, og et lavt jernindhold. For højt proteinindhold i kosten i spædbarnsalderen har betydning for udvikling af overvægt senere i livet.

Flaskeafvænning

Kan påbegyndes. Brug kop til vand, grøntsagsvand, modermælkserstatning, vælling.

Grød

Varieres med f.eks. byggrød, havregrød, øllebrød og fuldkornsgrød.

Rugbrødssnitter

Fra 8 måneders alderen kan et af grødmåltiderne erstattes af små rugbrødssnitter uden kerner.

Jerntilskud

Barnet får dækket sit jernbehov, når det får modermælk eller modermælkserstatning indtil 1 års-alderen.

Desuden begynder barnet på skemad ved 6 måneders-alderen, hvor jernbehovet suppleres af kød og fisk i kosten.
 

Barnets kost, 6-9 måneder

Kartoffel/grøntsagsmos

Tilberedes mere groft. Tilsæt 1 tsk. fortrinsvis vegetabilsk fedtstof i grød og kartoffel/grøntsagsmos. Kartoffel/ grøntsagsmos kan fra 8 måneders-alderen varieres med pasta og ris.

Hakket kød og fisk

Kylling, kalkun, svin, lam og ukrydret fars.

Indmad, f.eks. lever, hjerte eller torskerogn.

Fisk, f.eks. torsk, rødspætte og makrel.

Undlad at give store fisk så som tun/tun på dåse. Årsagen er, at der kan være risiko for, at barnet får for meget kviksølv gennem maden, og et højt indtag af kviksølv kan påvirke hjernen negativt.


Barnets kost, 9-12 måneder


Modermælk og mælkeprodukter

Den samlede mælkemængde bør ikke overstige 1/2 l om dagen - dvs. alt hvad barnet får af modermælk, modermælkserstatning og surmælksprodukter.

Surmælksprodukter

Når barnet er 9 måneder, kan du begynde at give surmælksprodukter 1/2 dl om dagen.

Yoghurt, tykmælk, A38 af sødmælkstypen med 3,5% fedt og max. 3,5% protein.

Begræns surmælksprodukter med frugt pga. det høje sukkerindhold.

Frem mod 1-års alderen kan mængden af surmælksprodukt stige fra 1/2 dl til 1 dl om dagen.

Drikkevarer

Børn har brug for meget at drikke, især på varme dage. Vand slukker tørsten godt.

Anden kost

Generelt er kosten som tidligere, dog mindre findelt. Kartofler og grøntsager serveres i tern.

Bemærk! Begrænset mængde rosiner indtil 3 års-alderen. Max. 50 g om ugen.

Frugtmos

Gerne af rå frugt, som er revet eller fra 8-9 mdr. skåret i stykker. F.eks.

banan, kiwi, æble og melon.

Pålæg

F.eks. leverpostej, kødpølse, kødboller, torskerogn, makrel, smøreost, æg, avocado, revne grøntsager og middagsrester.

Salt

Vær opmærksom på saltindhold i forarbejdet mad - f.eks. pølse, ost, leverpostej mm. - se efter nøglehulsmærket.

Pynt

F.eks. karse, purløg, peberfrugt eller andet.
 

Barnets kost, 1 – 3 år

Appetit

Efter 1-års alderen er tilvæksten ikke så stor, og derfor aftager og svinger appetitten. Det er vigtigt, at barnet lærer at spise en sund og varieret kost. Vær opmærksom på, at barnet lærer at spise forskellige grøntsager, kød og fisk.

Mælk/Fedt
Barnet kan begynde med at få sød-, let- og skummetmælk i kop. Afhængig af trivsel og appetit er mælkemængde pr. døgn 3,5-5 dl (inkl. surmælksprodukter). Får barnet mere end det, kan det gå ud over appetitten, så barnet ikke får nok af den varierede mad. Fra 1-års alderen anbefales letmælksprodukter, fra 2-års alderen skummet- og minimælksprodukter.

Kostfibre, frugt og grønt

Kostfibre, frugt og grøntsager har også betydning for barnets afføring.

Tynd afføring (diarre) kan bl.a. skyldes, at barnet får mange kostfibre eller frugter. Omvendt kan forstoppelse bl.a. skyldes, at barnet får for lidt kostfibre, frugt og grøntsager.

Drikkevarer

Sød saft, frugtjuice og sodavand optager plads for sund og varieret kost og ødelægger tænderne. Større mængder kan også give diarre. Der bør i stedet gives vand, evt. tilsat isterninger og små stykker frisk frugt. Der anbefales 1/2 l mælkeprodukter dagligt.

Kiks indeholder meget sukker og klistrer til tænderne. Tvebakker, skorper og knækbrød er sundere.
 

Fakta

Børn skal som udgangspunkt ikke få multivitaminpiller, idet de får dækket deres behov for næringsstoffer gennem kosten. De har derfor kun brug for D-vitamintilskud - se afsnit med vitamintilskud.

Barnets kost – efter 3 års-alderen

Fra 3-års alderen kan børn spise som voksne - og følge kostkompasset med de 8 kostråd:

1. Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen (4-10 år 300-500 g. om dagen).
2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen - undgå dog kød fra store rovfisk (inkl. tun på dåse).
3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag.
4. Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager.
5. Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød.
6. Spis varieret og bevar normalvægten.
7. Sluk tørsten i vand.
8. Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen.

Lidt af det sunde er mange gange bedre end meget af det usunde.

Kost og spisevaner

Allerede i første leveår grundlægges vores kostvaner. Derfor er der vigtigt, at børn så tidligt som muligt vænnes til en sund og varieret kost.

Forældre eller de voksne bør gå foran som et godt eksempel og være gode rollemodeller. Børn er ikke født kræsne og kræsenhed arves ikke. De voksnes holdning til maden er meget afgørende for børnenes kostvaner.

Lær børnene at spise til måltiderne. Der anbefales 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. God appetit kommer bl.a. af at opholde sig ude i frisk luft og få rigelig motion, f.eks. ved leg. Modsat bliver appetitten mindre ved at opholde sig indendørs og bevæge sig for lidt eller ved at småspise, drikke saft og lignende inden et måltid. I perioder kan barnet have svingende appetit.

Prioriter højt, at familien kan være sammen til mindst et hovedmåltid dagligt. Børn spiser langsommere end voksne, og skal derfor have god tid til måltiderne. Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen. Lad barnet røre og spise selv af maden.
 

HUSK

• Forældrene bestemmer, HVAD barnet skal spise.
• Varieret alderssvarende kost.
• Barnet bestemmer selv, HVOR MEGET det vil spise.
• Undgå usunde mellemmåltider.
• Er barnet tørstigt, tilbydes vand.

Respekter, at der er noget, barnet ikke kan lide. Med passende mellemrum bør barnet smage de forskellige produkter igen.

Undgå at presse barnet til at spise, samt undgå øget opmærksomhed. Hvis barnet ikke spiser op ved et måltid, skal barnet ikke tilbydes erstatningsmåltid, hvis det efter kort tid plager for at få mælk, yoghurt eller lignende.

Et godt råd

Lav en madplan, f.eks. for en uge ad gangen. Lad større børn hjælpe med at købe ind og lave mad. Det giver fælles ansvar og større motivation.

Modermælk og modermælkserstatning

Modermælk

Ved udmalkning kasseres lidt (et par ml) af den første mælk fra hvert bryst. Den udmalkede mælk afkøles straks under rindende koldt vand eller med isterninger. Ved opbevaring i mere end 72 timer anbefales frysning. Afkølet mælk kan hældes sammen og fryses i portioner, der svarer til et måltids størrelse. Optø kun mælk til et måltid ad gangen i varmt vand eller mikrobølgeovn. Frisk udmalket mælk kan holde sig 72 timer i køleskab i +5 grader, max. 6 mdr. ved -18 gr.

Modermælkserstatning

Opbevares tæt tillukket og tørt, men ikke i køleskab. Tilberedes som anført på pakningen. Pulver kan kun holde sig 14 dage efter, det er åbnet. Det anbefales at tilberede modermælkserstatning umiddelbart før det gives. Almindelig færdigblandet modermælkserstatning bør ikke fryses. Derimod kan modermælkserstatningspulveret fryses i afmålte portioner svarende til den mængde, der tilberedes. Frysning skal ske umiddelbart efter, at emballagen er brudt. Når pulveret tages ud af fryseren, skal det anvendes inden for 2-3 dage.

Holdbarhed

Pulver

14 dage når emballagen er brudt.

Max. 3 mdr. ved - 18 gr.

Flydende

1 døgn i køleskab efter at emballagen er brudt.

Specielle modermælkserstatninger

Profylac, Nutramigen og Pregestimil disse er ikke egnet til frysning.

Rensning af sutter og flasker

Vær omhyggelig med hygiejnen, da varm mælk samler bakterier. Flaskerne vaskes med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt. Flasker og sutter skylles og koges i 3 min. Sutteflaskerne kan vaskes i opvaskemaskinen, men skal skylles først.

Opskrifter

Tynd grød

1/4 dl (15 g) majs- eller rismel, 1/2 dl koldt vand, 1/2 dl modermælkserstatning.

Kan tilsættes 1 spsk. frugtmos af f.eks. pære eller æble.

Alm. grød

1/2 dl majs eller rismel, 1 dl koldt vand, 1/2 dl modermælkserstatning. Kan tilsættes 1 spsk. frugtmos af f.eks. pære eller æble. Erstattes majs- eller rismel med hirseflager eller havregryn (fra 6 mdr.), skal der bruges flager/gryn og 2 dl vand.

Tilberedning

Pisk majs- eller rismel med vandet i en lille gryde. Bring det i kog under piskning. Kog ved svag varme i 2-3 min. Pisk af og til i det. Sluk for varmen og rør mælk og evt. fedtstof i. Rør evt. frugtmos i. Afkøl grøden lidt inden servering.

Øllebrød

2 skiver rugbrød (80 g) uden kerne, 2 dl koldt vand, evt. 1 tsk. fedtstof, 1/2 dl modermælkserstatning. Rugbrød lægges i blød i vandet natten over.

Koges 2-3 min. Sigt godt eller blend den. Fortynd evt. med 1/2 dl koldt vand. Varm grøden kort op. Sluk og rør mælk i og evt. fedtstof. Kan evt. tilsættes lidt frugtmos.

Kartoffel og grøntsagsmos

Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid.

Del 1-2 kartofler og f.eks. 1/2 gulerod i mindre stykker. Læg dem i kogende vand (så lidt som muligt) og læg låg på gryden. Mosen findeles med en gaffel. Der tilsættes modermælkserstatning, indtil mosen har en passende konsistens samt evt. 1 tsk. fedtstof.

Er velegnet til frysning uden modermælkserstatning og fedtstof.

Persille, grønkål og spinat må ikke genopvarmes.

Frugtmos

Frugterne koges ligesom kartofler og grøntsager. Er velegnet til frysning.

Kødboller

Hakket kød af f.eks. svin, kalv, okse, indmad, kylling eller kalkun. Tilsæt evt. krydderurter. Form en kødbolle (ca. 25-30 g), kog den sammen med kartofler (skrællede) og grøntsager i 5-7 min. Er velegnet til frysning.

Frysning af mosmad

Det kan være en lettelse at have mos (kartoffel-grøntsagsmos, øllebrød, fisk, kød, lever og torskerogn) parat i fryseren.

Mosen skal være frisk tillavet og fryses efter en hurtig afkøling. Kog en passende portion og mos det. Tilsæt kogevand til en passende konsistens.

Frys ned i f.eks. isterningebakker eller yoghurtbægre, som pakkes ind i fryseposer. Mosen opvarmes i en gryde (med modermælkserstatning) eller i mikrobølgeovn.

På markedet findes en række industrifremstillede produkter til børn fra 4 mdr. alderen.

Det er ernæringsmæssigt udmærkede produkter, men giver ensartet smag og konsistens, og de er sødet med frugtsukker. Følg tilberedningstiden på pakningen.
 

Mad i mikrobølgeovn

Modermælk og modermælkserstatning

Mikrobølgeovn er velegnet til opvarmning af modermælk og modermælkserstatning. Flasken med den færdige blanding sættes i mikrobølgeovnen uden låg og sut i 1/2-1 min. ved fuld effekt. Tiden afhænger af mælkemængden og ovnens effekt. Ryst flasken af og til. For at bevare proteiner og vitaminer må mælken ikke overstige spisetemperatur.

Grød

Mikrobølgeovn er velegnet til grødfremstilling. Fremgangsmåden er den samme som for opskrifter på grød, men kogetiden er kortere.

Grøntsagsmos

Kan tøs op og varmes i mikrobølgeovn. Industrifremstillet børnemad på glas kan også varmes i mikrobølgeovn. Varm kun det, der skal bruges og sæt resten i køleskabet.

Andre publikationer

Komiteen for Sundhedsoplysning

www.sundhedsoplysning.dk

Tlf. 33 95 60 00

• Kort og godt om amning, 2018
• Sunde børn, 2021
• Mad til små - fra mælk til familiens mad, 2020

Årstidens frugt og grøntsager

Forår

Grøntsager: Hvidkål, rabarber, rosenkål, spidskål, avocado, gulerod, kartoffel

Sommer

Grøntsager: Blomkål, broccoli, bønne, peberfrugt, ærter, tomat, spinat, squash, radise, agurk, gulerod, kartoffel

Frugt: Jordbær, hindbær, solbær, ribs, stikkelsbær, blomme, melon

Efterår

Grøntsager: Broccoli, porre, blomkål, majs, rødbede, squash, selleri, hvidkål, rosenkål, gulerod, kartoffel

Frugt: Hyldebær, hyben, brombær, pære, æble

Vinter

Grøntsager: Grønkål, rosenkål, porre, hvidkål, rødkål, rødbede, selleri, gulerod, kartoffel

Frugt: Æble, pære, appelsin, clementin

 

 

Kontakt Børn og Unge Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 24 00

pinfoSHS-1870344960-356 101165   |   28.09.2026