MR-scanning af børn under 6 måneder
Til patienter og pårørende
Hvad er MR-scanning?
MR betyder Magnetisk Resonans. MR-scanneren er en kraftig magnet, der ved hjælp af radiobølger danner billeder af kroppens væv og indre organer. Barnet er dermed ikke udsat for røntgenstråler eller andre former for skadelig stråling.
Barnet ligger ned og bliver ført ind i den rørformede scanner, som er åben i begge ender og forsynet med både lys og ventilation.
En forudsætning for en kvalitetsmæssig god undersøgelse er, at barnet ligger helt stille. Undersøgelsen varer fra 45 - 90 minutter og laver høje bankelyde. Det er derfor nødvendigt at bedøve barnet under scanning. Der kan være en forælder til stede ved siden af under hele scanningen.
MR-scanner
Forberedelse
Barnet klædes i tøj uden metalknapper eller lynlås. Der kan ved behov udlånes sygehustøj.
Barnets spiserytme tilpasses så vidt muligt, at barnet spiser umiddelbart før undersøgelsen, så barnet er godt mæt og tilfreds.
På undersøgelsesdagen
Når I kommer til afdelingen, så skal I henvende jer til sekretæren og blive registreret.
I vil herefter blive modtaget af en sygeplejerske, som hjælper jer igennem dagen.
I installeres på en sengestue, hvor barnet forberedes til undersøgelsen.
Her beskrives hændelsesforløbet
- Barnet afklædes og bliver vejet. Der udregnes medicindosis efter barnets vægt.
- Herefter kan barnet pusles, få tør ble og klædes i tøj uden metal.
- Der anlægges en nasalsonde, idet der gennem sonden gives cederende medicin. Samt vi har mulighed for at kunne supplere med yderligere medicin under scanningen, hvis det er nødvendigt. Proceduren er lidt ubehagelig, men er hurtig overstået, og barnet er ikke generet af sonden, når den først er på plads.
- I enkelte tilfælde er der behov for at give kontrastmiddel under scanningen. Kontraststofferne gør det lettere at se forskel på blodkar, organer og væv på billederne. I så fald skal der anlægges PVK, en nål som giver adgang til blodåren, hvori man administrerer kontrastmidlet. For at gøre proceduren så smertefri som muligt vil der ved ankomst blive pålagt lokalbedøvende creme på huden.
- Barnet kan nu få et mættende måltid. Der er god tid til amning eller flaske.
- Omkring 30 minutter før undersøgelsen gives der cederende medicin i sonden. Barnet hjælpes til at falde til ro og sove.
En sonde føres gennem barnets næse og svælg og ned i mavesækken
PVK er et perifert venekateter – en blød, kort plastikslange.
PVK føres med en lille nål gennem huden ind i en blodåre.
Hændelsesforløbet – fortsat
- Barnet svøbes i sygehusets stofsvøb og lægges i en MR-scanningssovepose. Soveposen får dit barn til at føle sig tryg og virker beroligende på dit barn.
- Sygeplejersken følger jer op til MR-scanneren.
- Sygeplejersken hjælper røntgenpersonalet med at placere barnet korrekt i scanneren, hvor der også påsættes høretelefoner. Både for beskyttelse af ørerne og for, at barnet ikke vækkes af scannerens høje bankelyde.
- Der påsættes måleudstyr på barnets fod, som overvåges af sygeplejersken fra rummet ved siden af under hele scanningen.
- Efter scanningen følges I med sygeplejersken tilbage på afdelingen. Her vil barnet igen blive påsat måleudstyr, og overvåges indtil barnet vågner op igen. Man skal forberede sig på, at barnet nemt kan sove et par timer.
MR-scanningssovepose
Barnet svøbes først istofsvøb
Barnet lægges i en MR-scanningssovepose
Svar på MR-scanningen
Efter undersøgelsen vil speciallæger i radiologi analysere billederne fra scanningen. Herefter sendes beskrivelsen af billederne til den læge, der har henvist til scanningen. I må påregne, at der går ca. 2 uger fra scanningen er udført, til lægen har svaret.
|
Kontakt Børn og Unge Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 24 00 |
|
pinfoSHS-1870344960-109 186145|25.03.2026 |