Når du skal føde

Til patienter og pårørendeDen sidste del af graviditeten

Fosterbevægelser

I slutningen af graviditeten får barnet mindre plads at sparke på, og bevægelserne ændrer karakter. Nogle børn sparker meget mere end andre, så det er svært at sammenligne med tidligere graviditeter eller med andre gravide. Det er vigtigt, at du mærker dit barn hver dag. Du kan godt opleve, at der går mange timer uden bevægelser, især hvis du har travlt.

Hvis du mærker barnet markant mindre end du plejer, skal du kontakte fødegangen.

Plukkeveer

Livmoderen er en muskel, der bliver hård, når den trækker sig sammen. Denne sammentrækning af livmoderen kaldes plukkeveer. Plukkeveer kommer uregelmæssigt og kan vare fra 10 sekunder og op til flere minutter. De kommer ofte, når du har lavet fysisk arbejde, hvis barnet sparker meget eller i forbindelse med et måltid eller samleje. Der kan være dage, hvor du har mange plukkeveer og dage, hvor du ingenting mærker.

Nogle gravide mærker ikke plukkeveer.

I de sidste uger af graviditeten har mange gravide kraftige plukkeveer. Det kan være ubehageligt eller gøre lidt ondt, og måske er du i tvivl, om det er fødslen, der er ved at gå i gang. Du kan prøve at lægge dig, og er det plukkeveer, vil de forsvinde af sig selv, i modsætning til veer, der efterhånden tager til, uanset hvad du gør.

Plukkeveerne modner og afkorter livmoderhalsen, og hjælper barnet med at stille sig ned i bækkenet. Men du føder ikke af plukkeveer. Plukkeveer er ofte mest udtalt hos flergangsfødende og kan være så voldsomme, at de virker som veer for derefter at gå i stå igen.

Får du kraftige plukkeveer eller har mistanke om, at fødslen er i gang inden uge 37+0, skal du kontakte fødegangen.

Udflåd og slimprop

I slutningen af graviditeten har de fleste gravide meget udflåd. Det kan både være tyndt og vandigt. Fra livmoderhalsen kan der komme noget sejt slim, ofte iblandet lidt gammelt blod. Det kaldes slimproppen, og den fungerer som bakteriebarriere gennem graviditeten. Afgang af denne er ikke i sig selv et tegn på, at fødslen er i gang.

Diarré

Nogle kvinder får diarré i dagene op til fødslen, måske fordi det giver bedre plads til, at barnet kan trænge ned i bækkenet - måske fordi fødselshormonerne er begyndt at arbejde.

Pletblødning/tegnblødning

Nogle kvinder bløder en lille smule op til fødslen. Det kaldes tegnblødning og er frisk lyserød, ofte lidt slimet blødning. Det kommer fra livmoderhalsen, når livmodermunden begynder at åbne sig. Så længe det bare er pletter i trusserne eller på bindet, er det normalt. Hvis du bløder mere, fx svarende til en menstruation, eller du har kontante smerter, skal du kontakte fødegangen.

Hvornår føder jeg?

Meget få føder nøjagtig på den dag, de har terminsdato. At føde til tiden vil faktisk sige et sted imellem tre uger før og to uger efter denne dato (fra graviditetsuge 37+0 til graviditetsuge 42+0). De fleste førstegangsfødende går over terminsdatoen.

Hvis du ikke har født, inden du er gået 1 uge over din terminsdato (graviditetsuge 41+0), tilbyder vi dig en undersøgelse på fødegangen, kaldet overbårenhedskontrol (OBK). Information om OBK får du af din kontaktjordemoder til sidste jordemoderkonsultation.

Hvis graviditeten forløber normalt, vil du blive tilbudt igangsættelse af fødslen, når du er gået 12 dage over din terminsdato (graviditetsuge 41+5).

Informationer om overbårenhedskontrol og igangsættelse af fødslen kan du læse mere om på vores hjemmeside.

Hvornår begynder en fødsel?

Vandafgang

Fødslen kan begynde med at vandet går, enten i en skylle eller ved at det siver. Mange højgravide har tyndt udflåd og ufrivillige vandladninger. Derfor kan det være svært at afgøre, om det er fostervandet, der er begyndt at løbe. Er det fostervand, kan du ikke holde det tilbage, og tager du et bind på, vil det i løbet af nogle timer blive vådt.

Jordemoderen vil - afhængig af tidspunktet på døgnet - invitere dig ind til kontrol, og her vil du få yderligere information.

Hvis du har vandafgang uden veer eller hvis du ikke har født 18 timer efter vandafgang, vil jordemoderen lave en podning, der viser, om du har GBS (gruppe B streptokokker.) Hvis podningssvaret er positivt, vil vi anbefale igangsættelse, og du vil under fødslen blive anbefalet antibiotika i drop.

Har du vandafgang eller er du i tvivl, så kontakt fødegangen.

Fakta

Fostervand (amnionvæske) er oftest en klar væske uden slim. Det er oftest tyndt som vand. Farven kan være gennemsigtig, lyserød, gullig eller grønlig. Mængden af fostervand varierer mellem 0,5 og 1,5 liter. Ca. 15% af alle fødsler begynder med vandafgang. Ved grønt fostervand skal du kontakte fødegangen og oplyse om, at fostervandet er grønt. Grønt fostervand er tegn på, at barnet har haft afføring i fostervandet, og der kan blive behov for at holde ekstra øje med barnet.

Du føder ikke af vandafgang, der skal veer til.

Veer

Du kan føle veerne som smerte i lænden eller foran over kønsbenet. Smerterne kan også trække ned i benene - eller være en kombination af det hele.

De fleste fødsler begynder med veer. I de første mange timer kan veerne være uregelmæssige, nogle korte og andre længere og med meget forskelligt antal minutter imellem. De første veer ligner ofte menstruationssmerter, og varer fx 20-40 sek. Som tiden går, bliver veerne længere, de gør mere ondt, og pauserne bliver kortere. Du bliver nødt til at koncentrere dig mere og mere om veerne.

Der er pauser mellem veerne gennem hele fødslen, og i pauserne gør det ikke ondt.

Du kan godt være i tvivl, om det er rigtige veer, du har. Så længe du er i tvivl, er det sandsynligvis kun kraftige plukkeveer.

Hvis veerne fortsætter og bliver længere (ca. 1 minut), og mellemrummet imellem dem bliver kortere og mere ensartet (ca. 3-4 minutter fra den ene ve begynder til den næste ve begynder), kan du kontakte fødegangen. Når du/I ringer, vil jordemoderen helst tale med den fødende, hvis det er muligt. Dette er for at kunne vurdere, hvor fremskreden fødslen er.

Du er altid velkommen til at ringe til fødegangen, hvis du er i tvivl.

Tiden derhjemme

Når veerne begynder, er det vigtigt, at du/I får hvilet, også selvom du bliver vækket, hver gang der kommer en ve. Fødslen styres af hormoner, og du kan ikke fremskynde den ved fx at gå omkring. Så længe veerne ikke er helt regelmæssige, og du føler dig tryg ved det, er der flere muligheder for at få tiden til at gå på en god måde derhjemme.

Når du har brug for at tale med en jordemoder, er du naturligvis velkommen til at kontakte fødegangen. Når veerne tager til, kan det være svært at slappe af, og det er godt at bruge vejrtrækningen til at få kroppen til at slappe af. Træk vejret dybt ind gennem næsen og ud gennem munden og få evt. din partner til at instruere dig under veerne.

Varme er godt mod smerterne. Brug evt. en varmepude eller tag et varmt brusebad eller karbad.

Massage kan være godt, og man skal ikke være uddannet massør, da det ofte blot er et let tryk med begge hænder over lænden, der skal til for at lindre smerterne.

Det er en god idé, at du får lidt at spise. Tænk på, at du måske har mange timers arbejde foran dig, og for de fleste kan det være svært at spise noget senere i fødselsforløbet.

Du kan føle dig utilpas i maven og få kvalme/opkastning ved fødslens begyndelse.

Hvis du er tryg hjemme i opstartsfasen, er det sikkert for både dig og barnet, at du opholder dig derhjemme. Undersøgelser viser faktisk, at risikoen for unødige indgreb falder, når man opholder sig hjemme i opstartsfasen, fremfor at være indlagt på er sygehus.

Til partneren

Her er nogle tips til, hvad du kan gøre:

• Guide til en dyb vejrtrækning
• Give massage over lænden
• Tilbyde noget koldt at drikke.
• Og i øvrigt bare være til stede, støtte og holde i hånd
• Hvil, når der er mulighed for det

Henvendelse til fødegangen

I skal altid ringe, inden I kommer. Så kan vi planlægge, at der er en jordemoder klar til at tage imod jer.

Ring til fødegangen, hvis du har:

• Tiltagende og regelmæssige veer, 3-4 minutters interval og af ca. 1 minuts varighed, over nogle timer
• Vandafgang
• Kraftig blødning
• Mærket mindre liv
• Kraftige smerter

Du er også velkommen til at ringe til fødegangen, hvis du har brug for at få råd eller skal have besvaret akutte spørgsmål.

Undersøgelse på fødegangen

På fødegangen vil jordemoderen mærke på din mave for at undersøge, hvordan barnet ligger, vurdere veerne, undersøge størrelsen og stillingen på barnet samt lytte hjertelyd.

Desuden vil du sandsynligvis blive undersøgt indvendigt for at vurdere, hvor langt du er i fødselsforløbet.

Fakta

Hvordan ligger barnet? Barnets hoved (på latin caput) ligger normalt nedad. I løbet af fødslen drejer bar-nets hoved, så det kan trænge ned gennem bækkenet. Dette kaldes "rotation", og jordemoderen kan vur-dere rotationen ved at undersøge dig indvendigt. Barnet bliver som regel født med baghovedet først.

Du/I taler med jordemoderen, om I skal blive på fødegangen.

Er du i fødslens aktive fase, bliver I tilbudt at komme på en fødestue.

Er du ikke i fødslens aktive fase, vil jordemoderen råde jer til at tage hjem og afvente tiltagende veer.

Hjertelyd

Jordemoderen observerer barnets tilstand, ved at hun lytter til hjertelyden med et træstetoskop eller en doptone. Efterhånden som fødslen skrider frem, lytter jordemoderen oftere til barnet hjertelyd.

Hvis det er nødvendigt at overvåge barnets hjertelyd over længere tid, kan det registreres ved hjælp af CTG. Det kaldes også at ”få kørt en kurve”.

Fakta

CTG er forkortelse for Cardio-Toco-Grafi. Det er en udvendig overvågning af barnets hjertelyd og veaktiviteten med 2 bælter om maven. CTG kan kobles til og fra ved behov. Nogle gange sættes en elektrode på barnets hoved for at registrere barnets hjertelyd helt præcist. I visse tilfælde kan det være nødvendigt med en grundigere undersøgelse af, hvordan barnet har det. Så er der mulighed for at tilslutte STAN, som er et supplerende system til CTG.

Indvendig undersøgelse

For at vurdere fødslens fremgang, vil jordemoderen undersøge indvendigt med 2 fingre, hvorpå der er gel.

Livmoderhalsen længde og fasthed/blødhed samt livmodermundens udvidelse fortæller noget om, hvor langt du er i fødslen.

Fakta

Livmoderhalsen (collum) Når fødslen begynder, afkortes livmoderhalsen, så den fra at være 2-3 cm lang, forsvinder og går i et med livmoderen. Det kaldes, at livmoderhalsen er udslettet. Livmodermunden (orificium) Under fødslen åbner livmodermunden sig fra at være lukket til at være 10 cm åben. Når livmodermunden er 10 cm åben, kaldes det, at den er "udslettet". Livmodermundens udvidelse Før presseperioden kan indledes, skal livmodermunden åbne sig til 10 cm. Den tid, det tager at nå fuld udvidelse, er meget forskellig. Det er normalt for en førstegangsfødende at åbne sig ½ cm i timen. De fleste flergangsfødende åbner sig 1 cm i timen.

Udvidelsesperioden

I udvidelsesperioden bliver veerne hyppigere og kraftigere, så de efterhånden varer ca. 1 minut, og der er et par minutter mellem dem. Smerterne topper på dette tidspunkt, men fødslen skrider som regel også hurtigere frem. På fødegangen vil jordemoderen være hos dig i det omfang, der er brug for.

For at få fremgang i fødslen er der flere ting, du kan gøre:

• Ændre stilling
• Bevægelse
• Sørge for at blæren er tømt
• Tale med jordemoderen om smertelindring

Lavement/klyx

Når I bliver indlagt på fødegangen og du er i fødsel, vil du blive tilbudt et lavement. Dette er en væske, der gives i endetarmen for at tømme det nederste af tarmen for afføring. Således er der plads til barnets hoved i bækkenet.

Presseperioden

Presseperioden begynder, når følgende er opfyldt:

• Der kommer pressetrang
• Livmodermunden er helt åben svarende til 10 cm
• Barnets hoved er kommet ned på bækkenbunden

Pressetrang

Pressetrang opstår, når barnets hoved er tilstrækkeligt langt nede i fødselsvejen. Fornemmelsen minder om afføringstrang.

Der kan være en overgang, hvor du har pressetrang, og jordemoderen opfordrer dig til at undgå at presse og i stedet vejleder dig i at gispe. Dette for at sikre, at barnets hoved er helt nede på bækkenbunden og pressefasen dermed bliver kortest mulig.

Smerter under presseperioden

Mange fødende oplever, at presseveerne er lettere at håndtere end veerne i udvidelsesfasen. Veerne opleves anderledes, da smerterne ikke længere stammer fra livmodermunden, men fra musklerne i vagina, der skal udvide sig.

Presseteknik/ Pressestillinger

Den pressetrang, der opstår, når presseperioden starter, gør ofte, at den fødende helt automatisk begynder at presse og bruger kræfterne godt. Nogle gange skal presseteknikken dog lige læres under de første presseveer. Nogle synes, det er nemmest at presse i halvsiddende stilling, andre kan bedst stående eller i sideleje.

Derfor kan det være godt at afprøve flere stillinger og sammen med jordemoderen finde den stilling, der er mest hensigtsmæssig.

Tidsperspektiv i presseperioden

For en førstegangsfødende tager det oftest en time at presse barnet ud, hvorimod det for en flergangsfødende tager mellem 5-30 minutter.

Barnets fødsel

Lige før barnets hoved fødes, vil du blive bedt om at gispe, puste ud eller holde lidt igen, for at barnets hoved langsomt kan glide ud. Det skåner mellemkødet, og samarbejde mellem dig og jordemoderen er meget vigtigt for at mindske risikoen for bristninger. Når barnet er født, kommer han/hun hurtigst mulig op på brystet og får et varmt håndklæde over sig. Barnet holdes varmt for at sikre en god vejrtrækning.

Navlesnoren klippes

Hvis partneren ønsker det, er der mulighed for at klippe navlesnoren. Fra navlesnoren vil der blive taget relevante blodprøver, som viser blodets iltning kort inden fødslen.

K-vitamin

Vi anbefaler, at jeres barn kan få en indsprøjtning med K-vitamin, som forebygger indre blødninger hos barnet. Jordemoderen informerer herom, og der kan desuden findes mere information i pjecen ”K-vitamin”.

Oxytocin

Vi anbefaler, at du får en indsprøjtning med ve hormonet Oxytocin for at hjælpe moderkagen til at blive født og for at forebygge større blødning. Dette vil jordemoderen informere mere om både til fødselsforberedelse og under fødslen.

Fødsel af moderkagen

Efter fødslen trækker livmoderen sig sammen, hvorefter moderkagen løsner sig inden for 15-30 minutter. Når moderkagen har løsnet sig, trækker jordemoderen let i navlesnoren, og moderkagen fødes.

Når moderkagen er født, vil jordemoderen undersøge den, og I vil få mulighed for at se den, hvis I ønsker det.

De første timer efter fødslen

Eventuelle bristninger skal sys

Efter moderkagens fødsel vil jordemoderen se efter bristninger i fødselsvejen. Hvis du skal sys, vil du altid få tilbudt bedøvelse, og til dette findes flere forskellige metoder, hvor jordemoderen vurderer, hvilken bedøvelse der er mest effektiv.

Den tråd, der bliver anvendt til syningen, opløses af sig selv og skal derfor ikke fjernes.

Den første amning

Barnet bliver lagt hud mod hud lige efter fødslen. Efter et stykke tid vil barnet vise interesse for at sutte og begynder at søge efter brystet.

Hav tålmodighed. Det hjælper ikke at presse barnet til brystet. Det kræver tid og ro. Barnet bliver hos dig hud mod hud, indtil det har suttet første gang.

Det er vigtigt, at du siger til, hvis du har brug for hjælp.

Bliver du og dit barn adskilt efter fødslen, bliver barnet lagt hud mod hud med dig, så snart det kan lade sig gøre. Hud mod hud kontakt med barnet er meget vigtig, da det fremmer en vellykket amning og samtidig stimulerer alle barnets sanser. Hvis det ikke er muligt at have hud mod hud kontakt med mor, kan en anden forælder også bruges.

Efter den første amning sover de fleste børn i 4-6 timer - måske længere - det er helt normalt.

Børneundersøgelse

Tidligst 1 time efter fødslen vil jordemoderen undersøge barnet. Derudover vejes og måles barnet.

Vaginal blødning kontrolleres

Jordemoderen vil ca. en og to timer efter fødslen mærke på din mave og dermed livmoderes sammentrækning, samtidig med at hun vurderer blødningen i bindet. Blødningen kommer fra det sår i livmoderen, hvor moderkagen har været vokset fast. Det er normalt at bløde op til 500 ml.

Ambulant fødsel eller indlæggelse

Barselsgangen

Ved behov for omsorg, pleje og/eller behandling af dig og/eller dit nyfødte barn, tilbydes I indlæggelse på barselsgangen eller neonatal afdelingen.

Ambulant fødsel og hjemmebesøg

Ved en ambulant fødsel forbliver I på fødegangen, og I bliver udskrevet, når I er klar og senest 24 timer efter fødslen.

For førstegangsfødende er der følgende muligheder:

• Udskrivelse 4-6 timer efter fødslen, og vi tilbyder 2 hjemmebesøg af en jordemoder
• Udskrivelse efter en enkelt overnatning på fødestuen, og vi tilbyder 1 hjemmebesøg af en jordemoder
• Blive i 48 timer på barselsgangen og ingen hjemmebesøg.

For flergangsfødende er der følgende muligheder:

• Udskrivelse indenfor 24 timer, og vi tilbyder 1 hjemmebesøg af en jordemoder

Det er ved efterfødselstjekket/hjemmebesøget mellem 48 og 72 timer efter fødslen, at jordemoderen tager hælblodprøve, laver høreundersøgelse og holder efterfødselssamtale. Desuden vurderes barnets og familiens trivsel, og der kan vejledes i amning. Hvis du er blevet syet efter fødslen, tilbyder og anbefaler vi at tjekke det.

Yderligere information herom findes på hjemmesiden og gives efter fødslen af en jordemoder eller social- og sundhedsassistent.

Hvis I har været indlagt på barselsafsnittet eller neonatal afdelingen, eller valgt at blive i op til 48 timer, vil hælblodprøve, høreundersøgelse og efterfødselssamtale foregå på sygehuset.

Tiden til efterfødselstjekket/hjemmebesøget bliver sendt til jer via NemSMS.

Barselsklinikken

Uanset hvornår I tager hjem efter fødslen, kan barselsklinikken kontaktes op til 7 døgn efter udskrivelse.

Ved behov for mere information herom kan dette findes på vores hjemmeside.

Hvad skal jeg/vi medbringe til fødsel?

På fødegangen har vi bleer, bind, nettrusser patienttøj mm. Det er en god idé at medbringe:

• Behageligt tøj til dagene efter fødslen og hjemturen – til alle
• Mad, frugt, snacks og drikkevarer
  • Som udgangspunkt sørger sygehuset for forplejning til moderen under fødslen. Udvalget af snacks og frugt er begrænset. Partneren har mulighed for at købe mad og drikke. Der er et køleskab på fødestuen, som I kan fylde og benytte frit. Efter fødslen bliver faderen/partneren indlagt som rask ledsager, og der vil derfor være mulighed for at bestille mad på lige vilkår som mor.

• Læsestof/iPad​

• Mobiltelefon og oplader​
• Toilettaske med indhold til alle​
• Morgenkåbe og hjemmesko​
• BH/amme-BH og ammeindlæg​
  • Det kan være svært at vurdere, hvilken størrelse amme-BH der vil komme til at passe, derfor anbefaler vi at købe en stor, blød og eftergivelig amme-BH uden bøjler. Det kan også være en fordel at vente med at anskaffe en til efter fødslen.
• Autostol, køredragt og evt. hue​
• Babydyne og/eller tæppe​
• Evt. musik. Der er Bluetooth højtalere på alle fødestuer​
• Evt. "Ønskeseddel”
  • Det er helt i orden at medbringe en ønskeseddel, og vi vil prøve at efterleve mange ønsker. For at du kan vide, om det er muligt, vil det være en fordel at have drøftet dem med konsultationsjordemoderen først.
• Evt. fast medicin​

Fotografering

Det er tilladt at tage billeder under fødslen – men ønsker I billeder af jordemoderen, skal I spørge hende først.

Det er IKKE tilladt at filme jordemoderen under fødslen.

Kontakt Fødsler Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 22 00

pinfoSHS-40373546-173 108178   |   28.08.2026