Døgnprofil - blodsukker
Til patienter og pårørende
Måling af blodsukker i graviditeten
Baggrund
Sukkersyge under graviditet (Gestationel diabetes - GDM) debuterer eller erkendes under graviditeten.
Graviditetsbetinget sukkersyge optræder hos ca. 2% af de gravide. Den er oftest uden symptomer og skal derfor konstateres ved screening. Blodsukkeret normaliseres i mere end 95% af tilfældene inden for den første uge efter fødslen.
Hvem tilbydes døgnprofilmåling?
- Gravide med Gastric Bypass
- Gravide med glukosebelastning (OGTT) tæt på grænseværdier
- Gravide med sukker i urinen
- Gravide med tidligere GDM
- Andre
Udstyr
- Blodsukkermålingsapparat inkl. vejledning
- Fingerprikker med "nåletromler"
- Teststrimler
Du får udleveret udstyret i ambulatoriet, hvor du også får en grundig vejledning til anvendelse.
Ved hvert besøg får du udleveret nye teststrimler og "nåletromler". Skulle du komme til at mangle, kan du kontakte ambulatoriet og hente/få tilsendt det, du mangler.
Vigtigt!
Apparatet er kun til personligt brug og må ikke bruges af andre end dig.
Døgnprofilmåling
Døgnprofil består af 7 blodsukkermålinger fordelt over hele dagen.
Blodsukkeret måles før måltiderne og 1 1/2 time efter samt ved sengetid.
- 1. måling: Fastende før morgenmaden
- 2. måling: 1 1/2 time efter morgenmaden
- 3. måling: Før frokost
- 4. måling: 1 1/2 time efter frokost
- 5. måling: Før aftensmaden
- 6. måling: 1 1/2 time efter aftensmaden
- 7. måling: Før sengetid
Blodsukkermålingerne skal være under 5,5 mmol/l før hovedmåltider og 4-7 mmol/l efter hovedmåltider.
Opfølgning
Du kan lægge målingerne ind i "Mine Aftaler", så de er synlige ved næste besøg eller næste opfølgningsaftale.
Dine evt. egne noter:
|
Kontakt Kvindesygdomme Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa 79 97 21 00 |
|
pinfoSHS-40373546-131 134370 | 22.05.2026 |